Lån på biblioteket

Inden så længe

Knud Sørensen

56 siderUdgivet: 2018

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Redaktionen
    oktober 2022
  • Marie Hauge Lykkegaard
    cand.mag., 2018
Hovedforfatter
  • Johannes Nørregaard Frandsen
    lektor, 2000

Intro

10. marts 2018 fyldte Knud Sørensen 90 år, og et par måneder senere udkom digtsamlingen ”Inden så længe”. Bogen lægger sig tematisk og formmæssigt tæt op af digtudgivelserne ”Først nu” (2013) og ”Mere endnu” (2015). Digtene i disse tre knap 150 sider lange bøger kredser – som så mange andre af Sørensens tekster – om jord, natur, vind og vejr, men der er rykket en skygge ind i Limfjordslandskabet. En tydelig bevidsthed hos jeget om, at tidens gang også betyder, at han snart skal herfra.

”SOLENS SIDSTE STRÅLER

slår smut hen over havets bølger

ind imod den sandstrand

hvor klitten efter en storm forleden

frigav en ellers glemt bunker

som nu bringer en smule historie

ind i billedet.

Et par børn leger derinde i mørket

og går glip af solnedgangen

tror vel stadig

at verden derude er lysfyldt.”

”Inden så længe”, s. 39.

Jeget i de tre digtsamlinger er registrerende og eftertænksomt. Han går ture og observerer ændringer i landskabet. Han tillægger naturen betydning og spørger sig selv, hvad der skal blive af alle de ord, han sætter på naturen, når han selv er væk.

Årstiderne skifter, og selvom tiden indimellem kan synes at stå stille, er det meget tydeligt, at den går og går – og at jeget ikke er klar over, hvad eller hvor meget mere der er i vente. Det smukke ved tidens gang – måske særligt, når man iagttager den i en høj alder ­– er, at årstiderne kommer igen. Solen kommer tilbage, bladene grønnes år efter år. Også Sørensens digte, jegets registreringer, kommer igen med små variationer, bog for bog. I ”Mere endnu” skrev Sørensen: ”PLUDSELIG ER DET/ at jeg fornemmer/ at der lige under den jord/ jeg går på/ er en kæmpehånd/ der begærligt/ strækker sine sorte fingre/ iklædt grønt løv/ op mod den fjerne himmel. (”Mere endnu”, s. 39). I ”Inden så længe” skriver han: ”PLUDSELIG ER DET/ jeg fornemmer/ at der lige under den jord/ jeg går på/ er en kæmpehånd/ der har strakt sine fingre op/ i rummet/ og ladet dem springe ud/ i grønt.” (”Inden så længe”, s. 16). Jeget tager naturens rytme ind. Naturen er stærk. Den vågner op igen og igen. Den er større og stærkere end jeget og giver håb om, at der er lidt mere i vente endnu.

Knud Sørensen

Knud Sørensen var dansk litteraturs lyriske landmåler. I hans omfangsrige forfatterskab i mange genrer skildres hverdagsliv, rytmer og menneskeskæbner i det åbne land. Han gjorde om noget landboens...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger