Lån på biblioteket

Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen

Jan Sonnergaard

265 siderUdgivet: 2003

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Karina Søby Madsen
    cand.mag., 2015
Hovedforfatter
  • Bettina Frank Simonsen
    journalist, cand.mag., 2013

Intro

Den sidste novellesamling i Sonnergaards Radiator trilogi, “Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen” fra 2003, tager fat i det kyniske overklasse Danmark, hvor folk hellere vil booste deres ego på at fyre 36.000 af på en halv flaske af den HELT rigtige Riesling end at forsøge at forbedre forholdet til kæresten. Det fortæller første historie i novellesamlingen, “Formel B”, der foregår på netop den københavnske gourmetrestaurant Formel B. Fortælleren spiser middag med kæresten Helle, men tankerne er hele tiden andre steder. Da Helle bliver træt af sin uopmærksomme partner og stormer ud af restauranten, dulmes erkendelsen af enden på deres forhold af en slurk af den ædle Eiswein: “Den er fremragende og vil passe perfekt til den foie gras som de serverer om lidt. Det er skønt. Roen sænker sig. Og velbehaget. Der er orden.” (s. 18).

”Vi skreg alle sammen: Riffraff! og Død over tyendet! og så linede M. baner op. Caspar finhakkede coken med sin fars kreditkort, og Frederik rullede en tusindlap sammen til en snabel, og da vi alle havde fået en tår til tuden, satte han ild på pengesedlen og tændte sin cigar med den. Vi råbte: Hurra!”

“Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”, s. 106-107.

Hvis “Sidste søndag i oktober” var et billede på et Danmark et minut i midnat, så er vi i den sidste novellesamling i trilogien et sted så langt over midnat, at overforbruget, kulden og kynismen nu for alvor sætter grundtonen. Tydeligst er det i titelnovellen, hvor jeg-fortælleren Jesper tænker tilbage på studenterdagene i barndomslandet omkring Søllerød, hvor han for et kort øjeblik blev indlemmet i den styrtende rige Caspar Michael Petersens yuppie-kreds.

Det, der lægger ud med at være glæde og smiger over pludselig at få lov til at være en del af inderkredsen, forvandler sig i løbet af blot én aften til ren og skær skræk og forbløffelse over sin egen medløber-rolle. Alle grænser bliver således overskredet i denne gruppe, og der bliver hærget og voldet løs.

På spørgsmålet om, hvorvidt han med denne novellesamling ville sige, at overklassen var ond, svarede Sonnergaard i et interview: “Nej, der er bare en tid lige nu, som jeg synes er præget af en ond konsensus. Man hylder stort set kun økonomiske succeser. I fjernsynet har de haft noget, der hed “De dyre drenge” og “I første række”, hvor folk skulle beundre andre folk, bare fordi de havde penge. Og er der ikke andre idealer end det, får man et ondt samfund med forkvaklede samværsformer.” (Mads Kastrup: “Jeg er ikke så rasende på alt og alle”. Berlingske, 2003-03-30).

Jan Sonnergaard

Da Jan Sonnergaards debut “Radiator” udkom i 1997, blev han hurtigt udnævnt til talsperson for en ny, rå halvfemserrealisme. Der er da også meget mere kød og blod i den novelletrilogi, som “Radiato...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger