- Johan Vardrupjournalist, 2012
Intro
Vi er langt ude på landet i Eriksens novellesamling ”Jonatan Svidts forbrydelse” fra 2000. I den første af fortællingerne bliver et vestjysk samfund rystet, da fyren Seth dukker op. Han har en gang været indblandet i en drabssag i området, og han gør et alt andet end diskret comeback. Med lommerne fulde af penge indlogerer han sig på kroen, chikanerer folk og vækker opsigt med en kattekilling på armen. Han opfører sig psykotisk, men han synes ikke virkelig farlig, da han først omgås præstens datter, Helena. En episode, hvor han som en syg joke stikker sin pistol ned i halsen på kroværten, er vendepunktet. Seth fremstår utilregnelig. Og det er værten, der til slut dræber ham med hjælp fra et par af stamkunderne. Begivenheden har et element af hævn over sig, men kan også forstås som den lille bys udstødelse af mennesket, der ikke passer ind.

Jens-Martin Eriksen
Gennem karrieren har Jens Martin Eriksen udviklet sig til manden med to penne; han skriver beretninger fra sande konfliktzoner og plejer desuden et skønlitterært forfatterskab. Romanerne viser menn...