- Anne Vindumcand.mag., maj 2025
Intro
Som første bind i sin serie om Walther Brink udgav David Garmark i 2024 krimien ”Kæntring”. Heri møder vi den pensionerede retsmediciner Walther, der efter 32 år i statens tjeneste nu har købt et håndværkertilbud i Ry og fundet en daglig rytme med kajakture på Knudsø, løb og boksetræning og en glæde ved at sætte hus i stand. Hans kone og datter er døde af kræft, men han har efterhånden fundet en ro i være alene. Den idyl bliver brudt, da hans tidligere kollega Arne en morgen ringer og overleverer den brutale besked om, at Walthers barnebarn Lina er død, formodentlig af en overdosis og fundet i Aarhus Havn. Oveni den melding erfarer Walther, at Lina havde en datter, og som eneste pårørende er Walther nu pludselig blevet oldefar til syvårige Channie. Med lige dele modstand og blødt hjerte tager Walther den energiske Channie til sig, og de finder langsomt en ny rytme sammen i huset i Ry.

David Garmark
Forfatter, skolelærer og skuespiller David Garmark har udforsket horror og thrillergenren i sine mange udgivelser. Senest er han aktuel med serien om det umage og kærlige par Walther og Channie Br...