- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2015
Intro
Den første fiktionsbog af Jacob Riising udkom i 2015. Den har titlen ”Karmaboy – kometen og den onde numsekløe”. Bogen handler om den lille, rødhårede dreng Niller og hans storspisende ven kaldet Tykke. Hovedpersonen bor ovenpå sin fars slagterbutik på Skovlunde Bytorv – det bedste sted at bo i hele universet, ifølge Niller. Der sker dog ikke meget på bytorvet, før den dag hvor det kommer frem, at en komet på størrelse med en hjørnesofa er på vej mod jorden, nærmere bestemt Skovlunde. Når den rammer planeten, vil den ganske vist være skrumpet til en komet så stor som en fiskefrikadelle, men det vil være nok til at udslette Skovlunde Bytorv. Det skræmmende scenarium får Niller til at forvandle sig til superhelten Karmaboy. Else i bytorvets helsebutik har forklaret, at alt det, du sender ud i universet, kommer tilbage til dig, og Niller er ganske vist ikke særlig stærk, klog eller hurtig til at løbe, men han er en god kammerat, der gerne hjælper andre. Og mange vil gerne have hjælp af superhelten Karmaboy – men til alt muligt andet end det, der angår kometen. Der er en del lavkomik og numsehumor i bogen, hvor prutter, lort og numser til stadighed har det med at dukke op.

Jacob Riising
Ifølge Jacob Riising skal det både være sjovt og lærerigt, når det drejer som børne tv, og når det handler om bøger til de yngste. Riising er måske bedst kendt fra en række fjernsynsprogrammer, men...