Lån på biblioteket

Kentuki

Samanta Schweblin

302 siderUdgivet: 2021

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Maria Høher Larsen
    cand.mag., juni 2021
Hovedforfatter
  • Maria Høher Larsen
    cand.mag., august 2019

Intro

Samanta Schweblins roman fra 2020, ”Kentukis” (”Kentuki”, 2021), er et fletværk af små historier om, hvordan moderne teknologi kan berige os med nære venskaber, men også forføre og manipulere os. En ”kentuki” er et lille plysdyr på hjul med kamera monteret i øjnene, som via en internetforbindelse er forbundet til en bruger, der styrer den, og som på sin computerskærm kan følge med i kentuki ejerens privatliv – i soveværelset såvel som på indkøbsturen. Så længe ejeren sørger for at oplade kentukien hver dag, bliver forbindelsen bevaret, og brugeren har mulighed for at aktivere bamsen på et hvilket som helst tidspunkt.

”Kyllingerne skreg, deres næb var blevet revet af, så de havde åbne sår. (…) Han så sin kentukis grå, syntetiske fjer blande sig med de gule. En af kyllingerne foran ham, eller over ham, eller under ham – alting bevægede sig lynhurtigt – bankede som en gal mod hans kamera. Den havde netop mistet sit næb, og da den i sit hysteri forsøgte at forsvare sig, blev kameraet plettet med blod.”

”Kentuki”, s. 133.

I romanen følger vi kentuki-ejere og kentuki-brugere fra alle verdenshjørner – Peru, Canada, Tyskland, Mexico, Norge og Hong Kong – som hver især bliver opslugt af hinandens liv. Nogle historier udfoldes over flere kapitler, mens andre er helt korte scener og afsluttes af fortællerens nøgterne konstatering af forbindelsens varighed, f.eks.: ”Forbindelse K94142178 havde været etableret i fireogfirs dage, syv timer, to minutter og tretten sekunder.” (s. 141). Fortællerens perspektiv forbliver konsekvent hos enten brugeren eller ejeren, hvilket er med til at understrege usikkerheden omkring, hvem der egentlig er på den anden side. Hvad der på overfladen ligner nuttede kæledyr, viser sig i flere af historierne at rumme ufine eller ligefrem onde hensigter. En bruger viser sig muligvis at være pædofil, en anden overfalder to små piger og en tredje gør en forretning ud af at oprette kentuki-forbindelser til videresalg. Men det omvendte er også tilfældet. I en af historierne bliver en ejer så paranoid og opslugt af sin egen fortærende jalousi, at hun udsætter sin kentuki for modbydelige ting. Først til sidst opdager hun, at brugeren i den anden ende ikke er det monster, hun havde forestillet sig, men blot en 7-årig dreng, der uskyldigt er fascineret af hende. Igennem de nuttede mekaniske bamser undersøger Samanta Schweblin samtidens uløselige og intime forhold til, men også ukritiske brug af moderne teknologi som f.eks. sociale medier. Bamserne bliver et slags billede på det moderne menneskes higen efter intimitet, men samtidig også vores ukritiske omgang med moderne teknologi, der kan overvåge, manipulere og udnytte os.

Samanta Schweblin

At læse argentinske Samanta Schweblin er som at bevæge sig ind i en drøm eller et mareridt. Børn forvandler sig til sommerfugle, en pige spiser levende fugle, og fortvivlede kvinder i brudekjoler v...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger