- Johanne Luise Boesdalcand.mag. og journalist, 2015
- Vagn Sohnskribent, april 2026
Intro
Dorte Roholtes ”Knuz” er skrevet som en dagbog af den 11 12 årige pige Dorte. Dorte er veninde med Sara og vild med Emil Skov fra 6.a. Men hvordan får hun Emil til også at få øjnene op for hende? Hendes veninde har læst i et blad, at ”der er stor chance for at blive kærester, når man er i fare sammen.” (s. 13). Dorte overvejer at forgifte Emil med havegødning, men ender med at bortføre hans kat i håbet om gengældt interesse, når hun kommer med det forsvundne kæledyr. Planen mislykkedes, og Dorte ender ikke med andet end skrammer på armen. De stikker dog ikke så dybt, og en ny plan opstår: Veninden Sara skal ved et ”uheld” komme til at låse Dorte og Emil inde i kopirummet. Alene sammen.

Dorte Roholte
Børne og ungdomsbogsforfatter Dorte Roholte har skrevet en lang række selvstændige romaner, noveller og serier, der spænder vidt i tematikker og målgruppe. Hun formår at fange børn og unge med båd...