- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, maj 2026
- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, 2015
Intro
I 1991 debuterede Christina Hesselholdt med ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet”, som er første del af en trilogi. Centralt for romanens handling er et hus, som ligger ved en flod. Her bor drengen Marlon med sin unavngivne far og moren Elizabeth, som dør allerede på romanens første sider. Resultatet er, at familien går i opløsning, og det samme gør identiteten hos faderen og sønnen. Faderen kan slet ikke begribe, at Elizabeth er død. Han må konkretisere det og tilkalder derfor en fotograf, der kan afbillede og bevare: konen død i sengen med ham og barnet stivnet ved siden af. Faderen reagerer ved at skærme sig fra verden og lukke alle vinduer hermetisk. Han lukker dog en ny kvinde ind i sit liv, Audrey, som gerne hjælper ham, men faderen kan ikke overvinde sin sorg.

Christina Hesselholdt
Christina Hesselholdt skriver i et sart sansende og poetisk sprog, der ofte er krydret med en forførende fandenivoldskhed, en legende flertydig humor og karakterer, der står delvist kuldsejlet i ti...