Lån på biblioteket

Landevejens riddere

Michael Chabon

224 sider, ill.Udgivet: 2008

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Christian Jess Rasmussen
    cand.mag., 2013
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, 2010

Intro

Michael Chabons ”Gentlemen of the Road” fra 2007 ("Landevejens riddere" 2008) er en ridderroman i den picareske gavtyveagtige stil, som blev kendt med fortællingen om "Don Quijote" af den spanske sekstenhundredetals forfatter Cervantes. Den er skrevet som en føljeton til The New York Times med en let tegneseriekvalitet, som understreges af de ledsagende illustrationer i stilen fra Hal Foster, Prins Valiants skaber, mesterligt koloreret med et væld af eksotiske navne og begreber, og vel et godt bud på, hvordan Cervantes selv ville have behandlet genren, hvis han var vokset op på attenhundredtallets ridderromaner og nittenhundredtallets seriehæfter og havde været vidne til kvindekamp og jødeforfølgelser. Arbejdstitlen var "Jøder med sværd", og uden det på nogen måde kaster bare den mindste lille skygge over den altid dramatiske afvikling, rummer "Landevejens riddere" vel både en lille kønspolitisk og religiøs kant.

”Det kan jeg fortælle, sagde radaniten, og idet han oversatte frit til overraskende godt khazarisk, skubbede han til Buljan med skulderen og snuppede øksen. Han sprang op på balustraden om terrassen, og da Buljan kom på benene igen, råbte han et ord der lød som et navn, råbt nede fra dybet af sin sjæl Hillel!

Den lodne hest stejlede og slog en tappenstreg på kraniet af den tømrer som var ved at binde ham til afrikanerens højre ben, rev sig løs og galopperede hen over gården. Lige før radaniten sprang, vendte han sig mod Buljan og rynkede panden som om han forsøgte at beslutte sig …”

"Landevejens riddere", s. 159.

Tiden er cirka 950, og stedet Kaukasusregionen omkring Sortehavet. Den snu Zelikman og hans følgesvend, den enorme, kulsorte abessiner Amram lever fra hånden i munden på landevejen. De kan et par taskenspillertricks og taler en håndfuld sprog. Zelikman kommer ud af en jødisk baggrund med medicinsk og kirurgisk indsigt. De er begge to ferme med deres våben. Zelikman med et tyndt, kårdelignende sværd og Arman med en gigantisk vikingeøkse. Bogen begynder, hvor de mod deres vilje får en fordrevet og forkælet kongesøn som selskab. Han er ved at drive dem til vanvid, men langsomt bliver hans sag deres. Det tabte rige skal generobres og den usle tronraner Buljan omstyrtes.

"Jeg siger ikke at jeg forklejner eller tager afstand fra mit tidlige arbejde eller den genre (naturalisme fra slutningen af det tyvende århundrede) som det hovedsageligt er eksempler på. (…) Det er bare sådan at her i Landevejens riddere ligesom i nogle af dens nylige forgængere, ser man mig som forfatter forsøge hvad mange af personerne i mine tidligere historier - Art Bechstein, Grady Tripp, Ira Wiseman - forsøgte, længtes efter, var parate til at gøre: Jeg er taget af sted for at lede efter en smule eventyr", bemærker Chabon i efterordet (s. 220-21), og det har han formentligt fundet, eventyret - anmelderne gjorde i hvert fald.

Michael Chabon

Når Pulitzer prisvinderen Michael Chabon henvender sig til voksne, er det med et kritisk øje på det amerikanske samfund. I hovedværkerne spejler han amerikanernes behandling af jøder i jødernes beh...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger