- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2014
- Anne Vindumcand.mag., 2014
Intro
I 2013 udgav Håkan Nesser romanen ”Levande och döde i Winsford” (”Levende og døde i Winsford”, 2014), der foregår i et øde og regntungt Exmoor i Sussex i Sydengland. Her har den 55 årige svenske tv vært Maria Holinek indlogeret sig i et afsidesliggende hus i den lille by Winsford sammen med sin hund Castor. Langsomt finder man ud af, hvorfor hun er der og hvorfor hun rejser under dæknavn. Jegfortællingen gennemgår minutiøst de daglige rutiner i det tiltagende mørke. Maria har akut brug for faste rammer for ikke at bryde sammen, og det er afgørende, at Castor tvinger hende ud hver dag. Udover de timelange ture rundt på den ofte tågede og regnvåde hede holder Maria kontakt med omverdenen på den lokale pub og byens internetcafe, hvor hun møder venlige lokale og håndterer mails på vegne af sig selv og sin mand.

Håkan Nesser
Enhver stor svensk krimiforfatter har sit særkende i offentligheden. Camilla Läckberg er den lækre, Lars Kepler den anonyme, Stieg Larsson den døde revolutionære og så videre. Håkan Nesser er den v...