- Pia Andersen Høgcand.mag., 2007
Intro
Det afsluttende bind i milleniumtrilogien er en rendyrket politisk thriller. I “Luftslottet som sprängdes” fra 2007 (“Luftkastellet der blev sprængt”, 2007) er det hele det svenske administrative apparat, der sprænges i luften i det endelige opgør om Lisbeth Salanders skæbne. Stieg Larsson starter 3. bind præcis ved forrige binds cliffhanger. Lisbeth Salander har på mirakuløs vis overlevet skud og levende begravelse, hun ligger hårdt såret på hospitalet og er desuden arresteret. Foran hende venter retssag, fængsel og opbevaring på ubestemt tid. Men Mikael Blomkvist slipper hende ikke. Hvad der startede som en sag om kvindelhandel viser sig at rumme så meget mere; ikke mindst nøglen til Salanders situation. Blomkvist står langt fra alene. Holdet fra Millenium er med, og de flankeres af stort set alle, der tidligere har fattet en snært af sympati for den sære Lisbeth. Optændt forestillingen om grænseløs uretfærdighed tager de kampen op, og kamp til stregen får de af en vrimmel af udspekulerede efterretningsagenter og hemmelige ’sektioner’ af koldkrigere fra statsorganer, der ikke skyer nogen midler.

Stieg Larsson
Stieg Larsson beviste med sin Millennium trilogi endnu engang, at svenskere kan det med krimier. De elementært spændende romaner gennemtæsker den skandinaviske idyl, hvor det vrimler med mænd, der ...