- Anne Vindumcand.mag., juli 2026
- Martin Ravnjournalist, 2022
Intro
I den lille essaysamling “Månen over porten” fra 2004 (“Månen over porten”, 2009) lader Per Petterson i 20 personlige essays samt forord og epilog læseren få indblik i, hvem han er – som forfatter og som læser. Essayene er skrevet mellem 1987 og 2004 (plus epilogen, der er fra 2009) og udgør en art personligt bibliotek med referencer til de forfatterskaber og værker, der har haft afgørende betydning for hans liv som forfatter og som sig selv. I det hele taget er skellet mellem mig og mig et centralt tema i flere essays, og i titelessayet går fortælleren rundt i natten med lukkede øjne og forsøger at udviske grænserne mellem ydre og indre. Det lykkes ikke.
Petterson holder af ukunstlet litteratur med både noget på spil og noget på hjerte. De forfattere, han fremhæver, har alle haft et mellemværende med livet og med litteraturen, og alle har de med deres bøger tvunget sig adgang til forfatterens indre. “Månen over porten” er et personligt bud på den kanon, der har gjort ham til forfatter og til læser. Petterson fortæller, hvordan han har læst så meget i sine unge år, at det blev sværere og sværere at blive forfatter, fordi visheden om, hvor godt det KAN være, har været en spændetrøje. Det er en meget ydmyg og til tider genert forfatter, man møder, og billedet af den lidt mørkerædde mand, der går rundt i den mørke norske nat iført “sømandsjakken fra romanerne” (s. 167), er yderst sympatisk.
Pettersons egen – og i sidste ende læserens – fulde taknemmelighed går til hans forældre, der på hver sin måde inspirerede ham til at læse. For uden en eminent læser, ingen god forfatter.
Per Petterson
Norske Per Petterson folder stille og stærkt indre dramaer ud. Relationen mellem forældre og sønner fremskrives med en udtalt sensibilitet, og det familiære og nære...
