Lån på biblioteket

Måske sjælen

Rasmus Nikolajsen

86 siderUdgivet: 2022

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Anna Møller
    cand.mag., august 2022
  • Anna Møller
    cand.mag., 2019
Hovedforfatter
  • Signe Juul Kraft
    journalist, 2012

Intro

Rasmus Nikolajsens farfar var modstandsmand under Anden Verdenskrig. Selvom han ikke optræder direkte i den autofiktive digtsamling ”Måske sjælen” (2022), så står modstandshistorien – og Rasmus Nikolajsens farmors historie – centralt i prosadigtene, der starter under den tyske besættelse af Danmark. Digterens farmor er højgravid, og hendes lille datter leger på gulvet, mens hendes knap etårige søn får mad i køkkenet af en barnepige. Da det banker hårdt på døren, står Gestapo på den anden side, så farmoren forsvinder ud af køkkendøren med sin lille pige i hånden og efterlader drengen, der senere bliver Rasmus Nikolajsens far. Han bliver taget af Gestapo og senere sat i en plejefamilie.

”Min farmor har lyst til at gå/ ud og åbne hoveddøren./ hun synes det allerede/ har varet alt for længe. Alt,/ alt for længe har hun ventet/ på at det skulle banke på./ Donk. Donk. – Åbn, råber en stemme/ vredt, ellers sprænger vi fandme/ døren (…)”

”Måske sjælen”, s. 79-80.

I en podcast hos forlaget Gutkind (gutkind.dk/podcast/gutkind-bogcast-det-tager-en-krig) siger Rasmus Nikolajsen, at ”Måske sjælen” er den bog, han altid har forsøgt at undgå at skrive, og det var først, da han selv blev forælder, at han begyndte at se den dramatiske historie fra sin farmors perspektiv: Hvordan måtte det være at forlade sin baby og samtidig vide, at det ikke er ansvarlige voksne, der skal passe på barnet?

I et nutidsspor er digteren selv på vej hen til ansvarlige voksne, nemlig de pædagoger, der passer på hans lille datter, og dermed bliver det et tema at forlade – og gense – sit barn. Også farmoren er med i nutidssporet, men her forlader hun selv verden, og efter hendes død skal tingene i hendes lejlighed fordeles i familien. Her oplever digteren, at farmorens (vrede) sjæl ikke for alvor har sluppet denne verden endnu, og sjælsspørgsmålet ses også i referencer til både kristendom, buddhisme og kabbala i et forsøg på at italesætte det åndelige aspekt ved at blive forælder og sætte en sjæl i verden.

I ”Måske sjælen” ses systemdigtningen i, at alle sider har tolv linjer, og alle linjer har otte stavelser – og bogen har genrebetegnelsen familieversfortælling. På den måde styrer poesiens regler og en fast metrik fortællingen, men reglerne ser Rasmus Nikolajsen som en befrielse frem for en restriktion, siger han i den førnævnte podcast (gutkind.dk/podcast/gutkind-bogcast-det-tager-en-krig, 17:00). På det sproglige plan vrimler det med smukke naturbilleder og metaforer som i digtsamlingen ”Tilbage til unaturen”.

Rasmus Nikolajsen

Gennem sine over tyve år som udgivet digter har Rasmus Nikolajsen holdt fast i sin forkærlighed for systemdigtningen. Her er det de sproglige og metriske regler, der hersker, mens indholdet flyder ...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger