- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., juli 2023
Intro
”Redima Amoris” er skrevet omkring år 1 e.v.t. (”Midler mod elskov”, 1947) og kan læses som modstykket til ”Ovids elskovskunst”. Hvor ”Ovids elskovskunst” handler om at tilegne sig kunsten at elske, handler ”Midler mod elskov” om, hvordan man tager sig i agt for Amors pile og slipper af med forelskelsen, når først man er ramt. Det er således en modgift mod elskov, som Ovid her udfolder. Værket kan betegnes som en digterisk håndbog med råd og anvisninger, som henvender sig til unge mænd ramt af ulykkelig kærlighed. Digterjeget proklamerer, at digtene har til hensigt at modvirke erotisk ulykke, herunder selvmord. Læredigtsformen er beslægtet med medicinske værker i sin oplistning af former for modgift.

Ovid (Publius Ovidius Naso)
Den romerske digter Publius Ovidius Naso (43 f.v.t. 17 e.v.t.) satte med sine erotiske elegier og storslåede epos et enestående aftryk på verdenslitteraturen. De mere end 2000 år gamle værker har a...