- Nana Bugge Rasmussenjournalist, juli 2024
Intro
I Sebastian Bunes romandebut ”Min familie” fra 2017 beskriver han i første person tilværelsen i, som titlen indikerer, sin familie, der består af ham selv, hans mor og hans stedfar Leon. Siden kommer lillebror James til. Vigtige personer på sidelinjen er hans morfar, mormor og far. Beretningen tager vitterligt sin begyndelse in medias res, i mørket på et udefra låst badeværelse, hvor fortælleren Jonathan tisser i bukserne af skræk. Han er alene hjemme med sin stedfar, der har låst ham inde. Således er historien bragt i gang med hjertet i halsen og et af de centrale temaer for fuld udblæsning, nemlig den i begyndelsen decideret skrækindjagende og med tiden mere komplekse relation mellem Jonathan og Leon.

Sebastian Bune
Sebastian Bune skriver hæsblæsende socialrealisme og giver stemme til udsatte børn i velfærdsstatens Danmark. Værkernes kraftfulde scener afløser hinanden som perler på en snor, og skrivestilen kan...