- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2017
- Niels Vestergaardcand.mag. og journalist, 2010
Intro
I “Moon Palace” fra 1989 (“Moon Palace”, 1992) er hovedpersonen den forældreløse Marco Stanley Fogg. Som man kunne forvente det med et navn, der har fællesskab med Marco Polo (den venetianske kinafarer), Henry Morton Stanley (journalisten, der fandt David Livingstone i hjertet af det mørkeste Afrika) og Phileas Fogg (Jules Vernes berømte eventyrer fra “Jorden rundt i firs dage”), vedbliver historien at føre Marco ind på ukendt territorium. Men i stedet for at underlægge sig det, som man også kunne have forventet med hans navnefællesskab, forfalder han til fatalisme.

Paul Auster
Mens Paul Auster blev fejret som en af de største nulevende fortællere overhovedet i Europa, var han almindeligt ukendt i hjemlandet USA. Det er ikke tilfældigt. Auster udfolder sig inden for en ån...