- Line Rasmussencand.mag., 2013
Intro
Antikvarboghandler Nora lægger navn til Camilla Stockmarrs første roman ”Noras tredje alder” (2004), der som titlen antyder omhandler en kvinde, der har nået en alder, hvor børnene er blevet voksne og arbejdslivet er ved at nærme sig en afslutning. Romanen har tre fortællere: Nora og hendes to børn, Rebecca og Ulysses. Skiftevis fortæller de i en både kritisk, kærlig og sarkastisk tone om deres forhold til hinanden og andre. Det er især i de mange tilbageblik på fortiden, at historiens knudepunkter viser sig: Erfaringer med kærlighed og manglen på samme fra forældre og forhold – fra Noras egen bardom til Rebecca og Ulysses’ opvækst med en mor, der af og til prioriterede bøger højerere end børn.

Camilla Stockmarr
Camilla Stockmarr blev i 2012 tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat med den begrundelse, at hun i sin seneste roman ”Udflytterne” (2012) markerede sig som en ‘stilsikker historiefortælle...