Lån på biblioteket

Øjet og øret

Christian Dorph

190 siderUdgivet: 1999

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Mette Marie Zacher Sørensen
    cand.mag., maj 2021
Hovedforfatter
  • Christian Baun
    cand.mag., 2013

Intro

Det er et indviklet netværk af idéhistorie, forbrydelser og karakterer, Dorph præsenterer i sin første roman og krimi, ”Øjet og øret” (1999). I romanen følger man Frank Harder, som er ny anklager ved retten i Odense. Han bliver dybt involveret i en sag om et grimt mord på en ung kvinde. Først anklages afvigeren og filosoffen Pønit, men det giver ikke helt mening. Harder bliver distraheret af en gammel sag fra 1970, hvor to drenge var anklaget for et modbydeligt barnemord. Til sidst finder Harder frem til, at de to drenge var Pønit og Harders egen kollega Abildgaard, og at den myrdede var ingen ringere end Harders bror. En bror og et mord som hans forældre har holdt skjult for ham i næsten tredive år.

”– Vi er spærret inde i hver vores lille dåse, og så går vi rundt og tror, vi er så satans frie og kan gøre, hvad der passer os. Men det kan vi ikke. Vi er lukket inde. Det er noget, jeg har tænkt over. Jeg er nok ved at blive skør …”

”Øjet og øret”, s. 94.

”Øjet og øret” har igennem de 33 kapitler et levende og hurtigt sprog, som konstant skifter scenarie og emne. Dorph er tydeligvis inspireret af den amerikanske krimitradition med Raymond Chandler og hans intime skrift i spidsen. Her er det ikke kun kriminaliteten, som er i centrum, men lige så meget detektivens indre liv, og der er plads til, at han tolker og føler.

Med sine skift og sit saftige sprog holder Dorph sin læser beskæftiget og underholdt igennem de 191 sider. Som brud på fortællingen krydrer Dorph med to slags tekst. Den ene slags er Harders små fragmentariske, selvbiografiske indlæg, som står i kursiv og lader Dorphs mere lyriske side komme frem. Den anden slags er tre indlæg blot markeret med en, to eller tre asterisk/*. I disse tre afsnit får man med en alvidende fortæller leveret en mere objektiv beretning om mordet i 1970. På side 52 får man præsenteret det 4-årige offer (Harders bror). På side 118 møder han de to drenge (Pønit og Abildgaard). Og på side 164 oplever man det triste mord.

Harder har i romanen kollegaen Kuhnsen ved sin side, og der er megen mandekultur i romanen. Temaet bliver i romanen bekræftet via boksning, fodbold, onani, porno, prostitution, druk og sex. Disse forhold kan kædes sammen med scenen, hvor den 4-årige i 1970 bliver molesteret til døde. Mordet er nemlig et resultat af afsporet leg blandt drengebørn, og Dorph placerer ad denne vej en kritisk kommentar til forholdet mellem ondskabsfuldhed, barndom og testosteron.

Christian Dorph

Christian Dorph rammer skarpt både krimiens hårdtslående realisme og poesiens fine følsomhed. Karrieren begyndte for knap 30 år siden med poesi, har i mange år rummet sprudlende krimier og er nu ce...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger