”Undervejs fremkommer mange nye oplysninger om livet efter døden. Hvem skulle for eksempel tro, at djævlen og Sankt Peter har mobiltelefonkontakt og et vist samarbejde?”
Noget usædvanligt indleder Colfer romanen med at tage livet af sin hovedperson. Den småkriminelle 16-årige Meg begår indbrud sammen med en kammerat, de bliver afsløret og kommer op at skændes. Meg vil hjælpe den gamle mand, som de bryder ind hos, men Belch nægter, og de dør begge. Belch ryger i helvede, men Meg bliver stående midt mellem himmel og helvede. For at komme i paradis må hun tilbage til jorden igen og gøre gode gerninger. Det er både morsomt men også barskt, efterhånden som læseren får et indblik i Megs tragiske familiehistorie. Meg sendes til jorden for at hjælpe den dødssyge pensionist Lowrie med at gøre de ting, han har fortrudt, at han aldrig fik gjort. Men samtidig har djævlen sendt Belch tilbage for at forhindre opgaven i at lykkes, da han vil have Meg ned til sig i helvede. Undervejs fremkommer mange nye oplysninger om livet efter døden. Hvem skulle for eksempel tro, at djævlen og Sankt Peter har mobiltelefonkontakt og et vist samarbejde?
Det er en velfortalt bog om livet og døden. Og om at få noget ud af livet, mens man har det, da et langt liv ikke er en garanti for et indholdsrigt liv. Både Meg og Lowrie ændrer sig undervejs - Meg der aldrig har haft en faderfigur i sit liv før nu, og pensionisten Lowrie der endelig får revanche for et langt indholdsløst liv.
