- Louise Rosengreencand.mag., december 2016
Intro
I sin selvbiografi ”Chronicles” (da. ”Krøniker”) bruger Bob Dylan et helt kapitel på at skildre, hvordan han fik ideerne til sangteksterne på ”Oh Mercy” (1989), og dernæst hvordan indspilningerne udviklede sig. Han havde slået sin hånd, kunne ikke spille guitar, og derfor er sangteksterne i første omgang skrevet uden akkompagnement. De refleksioner, Dylan gjorde sig om indholdet i sangen ”Everything Is Broken”, lyder: ”Alt er i stykker eller ser sådan ud – skåret, revnet, trænger til reparation. Ting går i stykker, går i stykker en gang til, bliver lavet om til noget andet, går i stykker igen.” (Bob Dylan: Krøniker. Gyldendal, 2004. S. 170 171).

Bob Dylan
Den amerikanske musiker og sangskriver Bob Dylan har haft massiv indvirkning på det 20. århundredes musikhistorie. Fra sin debut i 1962 til de seneste års covernumre har han med sin stemme, sarkasm...