- Maria Roslevcand.mag., 2014
Intro
”Pssst!” er Katrine Clantes første grafiske roman. Den udkom i 2013, og teksten er skrevet af Annette Herzog. Den handler om den 12 årige Viola, der føler sig forvirret. ”Hvem er jeg?” er hovedspørgsmålet, der sætter Livas tanker om sin eksistens i gang. For hvem var hun, før hun blev født? Og hvorfor er det som om, hun er flere forskellige på én gang. Minder om både farfar og mormor blander sig med fantasier om, hvad det var før og efter livet. Usikkerhed og andre følelser snører sig sammen med forestillinger om fremtiden og oplevelser i nutiden. Bogen er et udtryk for Violas tankestrøm, som læseren hvirvles ind i via både tekst og billeder. I 12 små kapitler oplever man pigens tanker indefra, nogle udtrykt i tekst, andre kun i billeder.

Katrine Clante
Tegneseriedebutant. Det er illustratoren Katrine Clantes nyeste titel. ”Pssst!” fra 2013 er hendes første grafiske roman, men forhåbentlig ikke den sidste. Bogen er blevet godt modtaget, og Clante ...