- Martine Stockjournalist, 2014
Intro
Joseph Hellers debut ”Catch 22”, 1961 (”Punkt 22”, 1963) er en kultsucces og har indskrevet sig i den amerikanske litteraturhistorie som en klassiker. Romanens omdrejningspunkt er protagonisten Kaptajn John Yossarians kamp mod et bizart, militært system under Anden Verdenskrig, skildret med lige dele satire og absurditet. Historien indledes på et felthospital på den italienske ø Pianosa i 1944, hvor Kaptajn Yossarian er indlagt. Yossarian, der er bombeskytte, foregiver at have en leversygdom, fordi det er den eneste måde, han kan slippe for flyvetogter og krig. Som fortællingen skrider frem, begynder det imidlertid at gå det op for ham, at krigen er umulig at undslippe, og udsigterne til at komme hjem er endnu sortere.

Joseph Heller
Joseph Heller kendte altid den første og sidste sætning af en roman, før han begyndte at skrive den. Debuten ”Punkt 22”, som er Hellers mest kendte værk, fik kultstatus blandt en hel generation af ...