- Line Rasmussencand.mag., maj 2021
- Christine Fangel Juhlcand.mag., oktober 2019
Intro
Sjældent har en trilogi spændt sig ud over så mange år, som Klas Östergrens storværk, der blev indledt i 1980 med ”Gentlemen”, efterfulgt i 2005 med ”Gangsters” og afrundet i 2000 med ”Renegater” (”Renegater”, 2021). Der er nøjagtig 25 år mellem hver udgivelse, og at det skulle ende med en trilogi, er kommet bag på både læsere og forfatteren selv, der har fortalt, at ”Renegater” begyndte med et syn: ”Efter jeg blev bevilget at træde ud af Det svenske Akademi, sad jeg hjemme på gården og røg cigaretter og fodrede fugle og spekulerede på, hvad jeg skulle lave resten af livet. (…) En dag så jeg en mand komme gående et stykke derfra. Jeg begyndte at fantasere: tænk, hvis det var Henry Morgan. Hvad ville der ske, hvis det var? Resten gav sig på 10 minutter” (Line Rasmussen: Den frafaldne tager bladet fra munden. Bogmagasinet, 2021 04).

Klas Östergren
Klas Östergren er ikke uden grund en af Sveriges absolut største samtidsforfattere. Hans gennembrudsroman ”Gentlemen” blev ved udgivelsen i 1980 omgående kult blandt svenskerne, og siden har hans r...