”Regnen silede ned over den hesteskoformede fængselsbygning, der lå stille hen i natten. Fra ringmurens nærmeste vagttårn gled vagternes silhuetter forbi bag de matte høje ruder. Neden under tårnet foran hovedvagten stod fire soldater fra Divison XIV med deres karabiner løst hængende over skuldrene. Det var en rolig nat uden indkommende fangetransporter. Mændene småsludrede, mens de skærmede deres cigaretter for regnen (…)”
”Savnet”, s. 7.
Selve krimiintrigen sættes i gang, da Ravn en dag bliver kontaktet af en kvinde ved navn Louise, som beder Ravn om hjælp til at finde sin bror Mogens Slotsholm, en regnskabschef i et velrenommeret firma på Christianshavn, der har begået underslæb og er flygtet til Berlin seks måneder tidligere. Louise beder Ravn om at tage med til Berlin for at lede efter broren, og Ravn lader sig overtale, selvom der til at begynde med ikke er mange spor at gå efter.
Snart viser det sig, at elleve enlige mænd er forsvundet i Berlin, og de findes nøgne og druknede. Eftersøgningen udvikler sig på nutidsplanet til en dramatisk jagt på gerningsmanden, der kobles sammen med en uhyggelig sag fra Stasi-tiden om et bestialsk overgreb på en pige og hendes familie i tiden før Murens fald.
Dette andet fortællespor i romanen udfolder, hvordan oberst Hausser, en stasi-agent der udøver tortur, forsøger at ødelægge en succesrig familie ved hjælp af aflytningsudstyr i det tidligere DDR. Romanen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan Stasi havde ubegrænset magt til at kontrollere østtyske borgere ved hjælp af overvågning- og aflytningsudstyr samt forhørsteknikker, som tvang folk til tilståelse.
Temaerne i bogen er hævn, aflytning- og overvågning af andre, tortur og mord, og de to fortællinger kobles efterhånden sammen og skaber en rød tråd i romanen. Igen har Michael Katz Krefeld skruet et plot sammen, der både er underholdende og grusomt.
