”Toget fulgte en flod og kørte ud i lavlandet, mens månen stod op over bjergmassivet, der strakte sig i en smuk bue fra de sjove, takkede tinder og ned til dets fod. Bjergene for enden af dalen rejste sig dybt indigoblå op mod den blege aftenhimmel og fyldte hele hans synsfelt.”
”Snelandet”, s. 73.
Shimamura, der er på gennemrejse gennem det sneklædte landskab, møder en ung pige i byen, der ved at lære at blive geisha (en japansk betegnelse for veluddannede kvinder, der underholder mænd ved middagsselskaber med sang, dans og konversation). Pigens professionelle navn er Komako, men dette afsløres først senere i romanen. Komako, hvis fortid og skæbne er en af de centrale gåder i romanen, stråler af renhed og uskyld, hvilket understøttes af det hvide, sneklædte landskab omkring hende.
Shimamura er tilbageholdende med at indlede noget med hende i starten, men som romanen skrider frem, udvikler deres forhold sig. Samtidig fastholder Shimamura en fascination af Yoko, han observerede i toget. Yoko har også en relation til Komako, men præcis hvordan de er forbundet, forbliver et mysterium og et centralt tema i bogen, der aldrig bliver fuldt udforsket, men som er åben for fortolkning.
Romanen udforsker temaer som begær, tab, renhed og skønhed. ’Spildt ulejlighed’ er en talemåde, der går igen gennem bogen og symboliserer de komplekse relationer og følelser mellem karaktererne. Ophøjelsen af renhed er også et gennemgående tema, da Komakos uskyld og Shimamuras søgen efter æstetisk skønhed kolliderer. Bogens titel refererer til det sneklædte landskab, hvor romanens begivenheder udfolder sig, og sneen tjener et symbolsk formål ved at skabe den særlige stemning af skønhed, renhed, mystik og uforsonlighed, som karakteriserer romanen.
