- Anne Vindumcand.mag., 2012
Intro
Gyrðir Elíassons korte roman fra 1990, ”Svefnhjólid” (”Søvncyklen”, 1995), er en udfoldet spøgelseshistorie i tre dele. I romanens begyndelse ankommer en forfatter til sin fars gamle hytte på landet og lægger an til at skulle opholde sig der i en længere periode for at skrive på sin medbragte Kolibri skrivemaskine. Allerede mens jeg fortælleren går og slår husets skodder op, aner man, at det ikke er et helt almindeligt univers, forfatteren – og læseren – er havnet i: Ude fra havet forekommer det ham, at der ligger to øjne og stirrer på ham. Om natten vågner han ved, at der står et skællet uhyre uden for hans vindue og fnyser. Da han næste aften skal til bal i byen, er det iført hvide hugtænder i plastik i en mærkelig betydningsladet stemning.

Gyrðir Elíasson
Den islandske forfatter Gyrðir Elíasson er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation og vandt fuldt fortjent Nordisk Råds Litteraturpris i 2011 på baggrund af novellesamlingen ”...