- Karina Søby Gulmanncand.mag. og journalist, januar 2026
Intro
Thomasine Gyllembourgs sidste værk ”To tidsaldre” fra 1845 består af to lange kapitler under overskrifterne ”Revolutionstiden” og ”Nutiden”. I første del befinder vi os omkring år 1790, hvor den franske revolution klinger i baggrunden og smitter af på det københavnske borgerskab, der bliver lidenskabeligt grebet af de franske revolutionsvinde. Hovedkarakteren er den unge Claudine, som vokser op som plejebarn hos den velhavende familie Valler. Da nogle franske revolutionære i en periode har deres faste gang i huset, forelsker Claudine sig glødende i den unge soldat Lusard. Da han rejser tilbage for at kæmpe, lover de hinanden evig troskab, men Claudine, der er blevet gravid uden for ægteskabet, bliver forsaget af familien og må være kreativ for at skaffe et nyt, kærligt hjem til sig selv og sin søn Charles.

Thomasine Gyllembourg
Thomasine Gyllembourg var en af de første danske kvindelige forfattere, og hun var ovenikøbet en bestseller i sin samtid – rosende anmeldt af fremtrædende forfattere som Poul Martin Møller og Søren...