- Anders Ollingjournalist og cand.mag., 2010
Intro
Chresten Forsoms debut fra 2009 overraskede ved udgivelsen med sin bemærkelsesværdige udformning: Bogen har intet omslag og derfor ingen forside, ingen titel eller angivelse af forfatter på forsiden. Eneste angivelse af bogens ophav kan findes inde i bogen på et lille bogmærke, hvorpå man finder Chresten Forsoms navn, at udgiveren var forlaget Anblik, ISBN nr. samt årstal. Dette lille bogmærke ligger mellem siderne og kan tages ud, hvilket egentligt er ganske problematisk, da det er et krav, at bøger i Danmark skal forsynes med et ISBN nummer, så biblioteker og andre kan holde styr på dem. Altså har bogen et ISBN nummer, men Forsom har valgt at placere det på et separat papir, så han kan stille spørgsmålstegn ved bogens væsen uden at lægge sig ud med myndighederne.

Chresten Forsom
I en springende tekst uden punktum og komma sammenfletter Chresten Forsoms titelløse debut tankestrømme, som når rundt om stort set alt fra midtjysk golfgræs, krigen i Afghanistan og refleksioner o...