Emneord:

Viceværtsdigte

Nikolaj Zeuthen

77 siderUdgivet: 2019

Lån på biblioteket

Senest opdateret

Nana Bugge Rasmussen
journalist, marts 2019

Hovedforfatter

Nana Bugge Rasmussen
journalist, 2011

I Nikolaj Zeuthens digtsamling ”Viceværtsdigte” fra 2019 følger vi en debuterende vicevært i en andelsboligforening i København: såvel hans forskellige praktiske udfordringer og overvejelser som hans sociale relationer til de andre beboere i foreningen. F.eks. i begyndelsen af bogen, hvor det hedder: ”... bagsiden af medaljen er/ at skraldet kan være fx toiletpapir/ bare sådan fire stykker/ der ligger i en underlig klump/ eller andet vådt papir/ jeg tænker også på det når jeg fjerner ukrudt/ at der kan være hundetis på det/ eller det der er værre...”. (s. 8) Man nærmest mærker det sjaskede papir mellem fingrene. Eller lidt senere ”... da beder jeg hende altså alligevel lige gå tilbage/ og banke støvlerne/ ”det gør jeg også normalt,” siger hun – måske lidt flov/ ja, hun virker faktisk helt ked af det/ måske man en dag skulle stoppe op og sige:/ ”hey Kate – hvordan går det egentlig med dig?”” (s. 47).

”... det er selvfølgelig også vejret/ tyve grader lige pludselig/ i går søndag og igen i dag mandag/ der er et liv i ejendommen/ og især PÅ ejendommen/ med alle de nye altaner/ folk sidder og ligger og snakker/ og holder selskaber.”

”Viceværtsdigte”, s. 59.

Viceværten er vicevært i den andelsboligforening, hvor han bor. Der er et hav af bipersoner i bogen, som han kender enten som nabo eller i kraft af sit job – enkelte går igen, f.eks. Nina, der bor i stuen og som vores hovedperson både holder af og synes er en smule anstrengende – en nabotype, de fleste sikkert kan genkende.

Generelt er der meget genkendelighed i digtsamlingen – selv hvis man aldrig har arbejdet som vicevært. Livet i en etageejendom gennem et praktisk blik er underholdende og rørende, omend beskrevet i et ganske tørt sprog.

Bogen er inddelt i to dele på hver godt 40 sider: 'Efterår' og 'Forår'. Viceværten er jeg-fortæller og bortset fra et afsnit først i bogen (s. 20-26), hvor han mindes nogle af sin ungdoms første jobs, foregår den simpelthen i andelsboligforeningen og med ganske små afstikkere til bl.a. den nærmeste Silvan (s. 10).

Som det sig hør og bør hos Zeuthen har teksten et stærkt auto-biografisk præg, som ikke alene kommer af, at der fortælles i første person, men også af den røde tråd i hans forfatterskab, som bl.a. netop er den geografiske placering, det nøgterne, humoristiske sprog og den usminkede beskrivelse af hverdagslivet med øjeblikke af såvel uendelig resignation som stor glæde.

Nikolaj Zeuthen

Nikolaj Zeuthens skønlitterære forfatterskab rummer både digtsamlinger, romaner, skuespil og sågar tegneserier, og er en kradsbørstig samfundskritik og skildring af det moderne familieliv. Hvis du ...

Læs hele forfatterportrættet