Lån på biblioteket

Vildanden

Henrik Ibsen

82 siderUdgivet: 1884

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Martine Stock
    journalist, 2016
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, 2010

Intro

Henrik Ibsens ”Vildanden” kom to år senere, i 1884, og er et skuespil i fem akter. Fortællingen indledes ved et middagsselskab, som grosserer Werle holder for sin hjemvendte søn Gregers. Med til middagen er Hjalmar, Gregers’ gode barndomsven. De to har ikke set hinanden i seksten år. I modsætning til familien Werle lever Hjalmars familie en tilværelse med trange kår, hvor hver mønt må vendes, og værelserne i huset må lejes ud for at få det til at løbe rundt. Hvad Hjalmar ikke har i penge, har han imidlertid i kærlighed; sin elskede kone Gina og datteren Hedvig på fjorten.

”Hønsene har jo også så mange, som de har været kyllinger med; men hun er kommet så rent bort fra alle sine, hun. Og så er der jo alt det svært forunderlige ved vildanden. Der er ingen, som kender hende; og ingen som ved, hvor hun er fra heller.”

”Vildanden”, s. 64.

Da Gregers hører, at Hjalmar er gift med Gina, som er familien Werles gamle tjenestepige, fatter han mistanke om, at Hedvig ikke er Hjalmars biologiske datter. Gregers har nemlig det indtryk, at hans egen far, grosserer Werle, og Gina i sin tid havde et forhold. Gregers sætter sig for at åbne Hjalmars øjne for sandheden og lejer et ledigt værelse i hans hus. Han lærer familien at kende og oplever, hvordan Hjalmar forguder sin datter, og hun forguder ham. Stadig fast besluttet på at bringe sandheden frem i lyset, konfronterer Gregers den intetanende og lykkelige Hjalmar med sin viden. I sorg over beskeden om, at han muligvis ikke er far til Hedvig, lægger Hjalmar pludselig afstand til sin datter, hvilket får vidtrækkende konsekvenser for familien.

”Vildanden” er et realistisk samtidsdrama i prosaform (Vildanden. Dansklærerforeningen, 1977). Skuespillet tematiserer og problematiserer moral og etik og sætter spørgsmålstegn ved, om sandheden altid bør komme frem uanset prisen. Gregers symboliserer retfærdigheden, og for ham ligger det uendeligt fjernt, at man kan leve i ’lykkelig uvidenhed’. Gregers render sandhedens ærinde og gør sig til dommer over Hjalmars liv; Hjalmar kan umuligt være lykkelig, når han ikke kender sandheden. Gregers tror, at han gør Hjalmar en tjeneste ved at dele sin mistanke, men det modsatte er tilfældet. Familien ødelægges, idet en livsløgn afdækkes.

Henrik Ibsen

Han begejstrede og forargede sin samtid. Han begejstrer sin eftertid. Ingen dramatiker ud over Shakespeare er mere spillet på alverdens teaterscener, men i modsætning til den store barde, skrev nor...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger