- Christian Jess Rasmussencand.mag., 2013
Intro
”Wilson” fra 2010 (”Wilson”, 2010) blev Clowes’ første værk, der udkom direkte i bogform uden først at være blevet serialiseret i ”Eightball”. Titelfiguren er en misantropisk, fraskilt midaldrende mand, som går sine omgivelser på nerverne med sin irriterende og nedladende facon. Bogen er bygget op i stribeform, hvor hver side er en afsluttet historie med en pointe, samtidig med at en større historie udfolder sig. Samtidig varierer tegnestilen betydeligt fra side til side, fra Clowes’ vanlige realistiske streg til en ikonisk, tegneserieagtig streg med store næser, små kroppe og prikøjne. Hver stribe har en titel og viser en lille bid fra Wilsons liv, nogle gange med år imellem.

Daniel Clowes
Den amerikanske tegneserieskaber Daniel Clowes har i over 20 år været en af den alternative tegneseries bannerførere. Selv hader han begrebet graphic novels, men hans værker har umiskendeligt et li...