Camilla Hjørnholm Olsen

Camilla Hjørnholm Olsen blev født i Holstebro den 23. august 1975. Hun voksede op i den lille stationsby Aulum nær Herning, hvor hun gik i den lokale folkeskole. I et mailinterview med Forfatterweb fortæller hun, at hun ikke trivedes særlig godt i folkeskolen, hvor hun følte sig udenfor socialt. Da hun startede i gymnasiet i Holstebro, gik det straks bedre socialt, hvilket fik hende til at feste lidt for meget. Hun droppede ud af 2.g og holdt en lang sommerferie, hvorefter hun skiftede til HF i Herning. Hun fortæller “Jeg tog mig mere sammen rent fagligt på HF. Jeg fik blandt andet en virkelig dygtig og inspirerende dansklærer, som gav mig lyst til at studere dansk. Danskstudiet på Københavns Universitet var spændende, og jeg var glad for at fordybe mig i både litteratur og sprog, men det var også et meget elitært miljø og svært at blive taget seriøst, når man som jeg var en ung kvinde, endda fra et ikke-akademisk miljø. Jeg lærte selvfølgelig koderne at kende hen ad vejen. Og jeg kunne godt lide at studere.” (Karina Søby Gulmann: Mailinterview med Forfatterweb, marts 2022).

Camilla Hjørnholm Olsen blev cand.mag. i Dansk i 2004 med speciale om narrativer om stoffremkaldte hallucinationer. Specialet og interessen for misbrugsområdet førte senere til, at hun videreuddannede sig og tog en master i rusmidler fra Aarhus Universitet i 2013. Ved siden af sin forfatterkarriere arbejder hun med politisk kommunikation og udviklingsprojekter på social- og sundhedsområdet og er pt. ansat som udviklingskonsulent i en kommune.

Selvom Camilla Hjørnholm Olsen har skrevet, lige så længe hun kan huske, var det først lige inden, hun fyldte 40, at hun begyndte at tænke på sig selv som forfatter. Til Forfatterweb fortæller hun: “Lige inden jeg fyldte 40, havde jeg en periode med dødsangst og begyndte at skrive med udgivelse for øje. Indtil da var jeg meget hemmelig omkring mine tekster og viste dem ikke til nogen.” I den periode gik hun på Gladiatorskolen og Vesterbro Forfatterskole, og siden har hun udgivet tre bøger og bidraget flittigt til litterære tidsskrifter og antologier.

Camilla Hjørnholm Olsens debut “Sample” fra 2017 er en såkaldt punktroman, der består af fem fortællinger. Handlingen skrives frem i 63 korte filmiske scener, hvor et kvindeligt jeg fortæller om fem mænd, hun har haft et forhold til. Det er ikke ligefrem pyntede portrætter, der er tale om. Derimod fremstår mændene nærmest som karikaturer. Anker er musikeren, Bill stofmisbrugeren, Carlo en lidt ældre fraskilt herre, Dante den intellektuelle og X er indvandreren.

I små glimt og sprækker i teksten får læseren et indblik i kvindens liv og følelser – ikke mindst hendes følelse af utilstrækkelighed. I mødet med Dantes intellektuelle familie står oplevelsen af ikke at være god nok særligt tydeligt frem, mens den er mere implicit i de andre fortællinger og primært afsløres via fortællerens valg af partnere. Forholdene er således præget af selvdestruktivitet, sex og stoffer.

53403247

Romanen tematiserer en ung kvindes følelse af utilstrækkelighed og kan læses som en kritik af patriarkatet. Det er således karakteristisk, at kvinden udelukkende fortæller sig selv frem i sin relation til mænd – som om hun ikke er noget i sig selv, men kun i kraft af de mænd, hun omgås. Samtidig er der ikke megen udvikling at spore hos jeg-fortælleren, der igen og igen vælger partnere, der ikke er i stand til at elske hende, og som hun måske i øvrigt heller ikke er i stand til at elske. I hvert fald lurer følelsen af ensomhed og fremmedhed i alle tekstens sprækker og dulmes ofte med alkohol og stoffer – et emne der også er centralt i værket.

Titlen “Sample” henviser til de fem fortællinger – eller samples –, der udgør værket, men kan også henvise til de mange musikalske referencer, der er i teksten. Blandt andet til Patti Smith, PJ Harvey og The Afghan Whigs. Titlen kan også referere til de mange fodnoter, der er i romanen, hvor enkelte ord i teksten løbende tages frem som en art stikprøve og undersøges og beskrives.

Sidst, men ikke mindst, kan titlen læses som en reference – og et modsvar – til Inger Christensens roman “Azorno”, hvor fem kvinder fortæller om deres kærlighed til Azorno, der måske også hedder Sampel.