Constance Debré

Constance Debré er født i 1972 ind i en velhavende og berømt familie. Hendes farfar, Michel Debré, var premierminister i Frankrig fra 1959-1962 under præsident Charles de Gaulle. Navnet Debré er ét, de fleste franskmænd vil kende. Hendes far, François Debré, var forfatter og journalist og arbejdede som international korrespondent. Hendes mor, Maylis Ybarnégaray, var tidligere model og døde, da Constance var 16 år, i 1988. Også til morens side af familien findes en berømt skikkelse, hendes bedstefar Jean Ybarnégaray, som var modstandskæmper og minister i Vichy-regeringen, og desuden var slægten adelig.

Debré skriver om den deroute, hendes forældres liv repræsenterede. Selvom familiens historie er noget, hun kunne læse om i historiebøgerne, da hun boede på et chateau over sommeren, endte det alligevel med, at moren døde af et hjertetilfælde, forårsaget af stofmisbrug, i et socialt boligbyggeri. Og måske fordi faren levede et intenst liv med reportagerejser i hele verden, var alkohol- og stofmisbrug også noget, den voksne Constance kendte godt igennem sin fars liv. Debrés bøger repræsenterer på mange måder et opgør med netop denne familiefortælling, en afsværgelse af de privilegier, der har fulgt med den, og måske også derfor en frigørelse fra den giftige arv, den også har medført.

Constance Debré studerede først på Lycée Henri-IV og siden jura på Pantheon-Assas-universitetet og har også en grad for ESSEC Business School. Hun arbejdede siden som forsvarsadvokat i mange år.

I 1993 blev Debré gift, og i 2008 fik hun en søn. I 2015 blev hun skilt fra faren til sit barn. Samtidig forlod hun sit arbejde som advokat. Hun blev forfatter og debuterede i 2018 med ”Play boy” (”Playboy”, 2024), den første bog i trilogien, der omhandler dette brud og livet efter. De andre to bøger i trilogien er ”Love me tender” (”Love me tender”, 2023) og ”Nom” (2022).

”Play boy” (”Playboy”, 2024) er Constance Debrés debut fra 2018. Det er en autofiktiv roman, der følger en kvindelig hovedkarakter ved navn Constance, der cirka midt i sine fyrrere er blevet skilt fra sin mand for at springe ud som lesbisk. Hun er forsvarsadvokat og lever et komfortabelt liv i overklassen, der passer til hendes families status.

139666186

Det er sigende for bogens stil, at læseren intet får at vide om de indre overvejelser fra denne hovedperson, som vi ellers tilbringer alt vores tid sammen med. Ingen sjælekvaler eller frihedslængsler bliver udpenslet. Debré skriver en kontant prosa, der får det hele til at virke lidt som de forsvarstaler, hovedpersonen nogle gange skal holde for sine klienter. Hun skal stramme sproget ind, det nytter ikke at gøre det floromvundent, det vil kun afsløre, at hun ikke har styr på sine argumenter. Der skal skæres ind til benet.

Constance har i tiden efter sin skilsmisse to primære elskere. Først den lidt ældre Agnés, der er gift med en mand og har børn. Det går langsomt for dem at indlede deres seksuelle relation. Constance ved ikke, hvordan hun skal tage initiativet, hvordan man tager det første skridt. Det forbliver usagt, men det tyder på, at hun har været vant til, at hendes mand har taget det skridt. Der er altså tale om en frigørelsesproces fra indlærte vaner. Kvinden er ikke længere den, der tager imod, når man er to kvinder, der går i seng med hinanden.

Hvor det seksuelle forhold til Agnés er præget af nervøsitet og tilnærmelse, fortrænges det af det mere voldsomt begærlige forhold til den yngre kvinde Albertine, eller Albert. Den relation er kendetegnet af, at de begge kan være dreng og pige, som de siger til hinanden. Altså har frigørelsen for Constance nået sin næste fase. Hun har lært at kneppe som en mand og er nu sat mere eller mindre fri fra sit køn.

Men ingen af kærlighedsrelationerne varer ved. De var på hver deres måde bare nødvendige trin til den transformation, der mest af alt har at gøre med at kappe båndene til alle relationer.