Demokrati og samfunds­former

Med stor social indignation skrev den amerikanske forfatter John Steinbeck romanen ”Vredens druer” (1939) om de fattige landarbejdere i Californien, der dag efter dag måtte arbejde som daglejere for en ussel løn, som de knap kunne brødføde deres familier med. Romanen er blevet kaldt ’den store depressionsroman’ og er i perioder blevet censureret bort fra de amerikanske biblioteker, beskyldt for at være socialistisk propaganda. John Steinbeck modtog den prestigefulde amerikanske Pulitzerpris i 1939, og Nobelprisen i litteratur i 1962.

I kølvandet på Anden Verdenskrig skrev George Orwell sin allegoriske roman ”Kammerat Napoleon” (1945, på dansk i 1947), hvor dyrene på en gård gør oprør mod menneskene. Målet er at skabe et frit og demokratisk samfund, hvor de kan leve i fred og harmoni med hinanden. Der går dog ikke lang tid, før et hierarki opbygges: de griske svin tager lederskabet, de bidske hunde vogter om dem, hestene arbejder, og fårene bræger i kor. Til sidst er dyrenes utopiske samfund ikke til at skelne fra det menneskelige samfund, som de ville forandre.

George Orwells berømte dystopi ”1984”, der udkom i 1949 (på dansk i 1950) fortæller historien om Winston Smith, der arbejder for ’sandhedsministeriet’ i det totalitære imperium Oceanien. Riget styres enevældigt af Store Broder (Big Brother) og af Partiet, borgernes liv er skånselsløst overvåget af såkaldte teleskærme, der både fungerer som propagandakanaler, man ikke kan slukke for, og som mikrofoner og overvågningskameraer den anden vej.

Fríða Ísbergs debutroman ”Mærket” (2021, dansk i 2023) foregår i Reykjavik, hvor en såkaldt empatitest er ved at blive udrullet over hele landet. Der gives intet årstal, men samfundet, der beskrives, minder om samtidens, men hvor A.I., overvågning, sikkerhed og tests er eskaleret i ekstrem grad. Romanen foregår i ugerne op til en folkeafstemning om, hvorvidt det skal være lovpligtigt at tage empatitesten. Når man har bestået testen, kan man lade sig ’mærke’, mens personer, der enten ikke har taget testen eller er dumpet, er umærkede.

Den grafiske roman ”Persepolis” (2000-2004, på dansk i 2005) er Marjane Satrapis egen historie om at være splittet mellem to kulturer. I enkle og naivistiske sort-hvide tegninger fortæller hun om at være barn i Iran efter den islamiske revolution i 1979, om undertrykkelse af frihedsrettigheder og om grusom tortur. Hun fortæller om at flytte til Europa, men aldrig føle sig helt hjemme, og om at vende tilbage til Teheran og opleve, at hun heller ikke her i sit barndomsland bliver accepteret af dem, der engang delte hendes drømme.

Den peruvianske forfatter Mario Vargas Llosa blev i 2010 tildelt Nobelprisen i litteratur for sin kritiske skildring af det latinamerikanske samfund og dets historie med uro, vold og politisk konflikt. Et af hans hovedværker, ”Bukkens fest” (2000, på dansk i 2005), tager udgangspunkt i attentatet på Den Dominikanske Republiks diktator Rafael Leonidas Trujillo i 1961 og er en kritik af magtstrukturerne i Den Dominikanske Republik – sociale såvel som politiske.

Den svensk-finske forfatter Kjell Westö har i adskillige af sine romaner beskæftiget sig med skildringen af den finske nationalidentitet og de spændinger imellem samfundsgrupper, der har formet det finske samfund op igennem det 20. århundrede. I 2014 modtog Westö Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Luftspejling 38” (2013, på dansk i 2014), hvor Kjell Westö trækker linjer fra den finske borgerkrig 1918 til den europæiske splittelse inden og under Anden Verdenskrig.

Den svensk-finske forfatter Kjell Westö har i adskillige af sine romaner beskæftiget sig med skildringen af den finske nationalidentitet og de spændinger imellem samfundsgrupper, der har formet det finske samfund op igennem det 20. århundrede. I 2014 modtog Westö Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Luftspejling 38” (2013, på dansk i 2014), hvor Kjell Westö trækker linjer fra den finske borgerkrig 1918 til den europæiske splittelse inden og under Anden Verdenskrig.

I ”Den syvende dag” (2013, på dansk i 2017) tegner Yu Hua et kritisk, men også humoristisk billede af nutidens kinesiske samfund, hvor markedskapitalismen gungrer derudad. Hovedpersonen Yang Fei er død i en eksplosionsbrand og vandrer nu rundt i et slags efterliv med sit ene øje hængende nede på kinden. Her møder han en række andre døde, som alle har været en del af hans liv, og deres historier maler et melankolsk billede af det kinesiske samfund i dag, hvor den politiske magt kan finde på at jævne folks liv med jorden, og hvor mange synes at være sig selv nærmest.

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland. Romanen “11%” (2022) foregår i en fremtid, hvor en matriarkalsk orden hersker. Mænd bliver set som en trussel mod menneskeheden, og reminiscenserne fra de gamle tider, hvor mænd dominerede, bliver efterladt til at blive opslugt af naturen.

Den dystopiske fremtidsfortælling “Kentoushi”, 2014 (“Udsendingen”, 2021) foregår i Japan, hvor Jorden er blevet uigenkaldeligt forurenet efter en miljøkatastrofe. “Udsendingen” skildrer et samfund, der på én gang foregår i fremtiden, men på samme tid forekommer meget tilbagestående. Internettet er forsvundet, børnedødeligheden er tårnhøj, og al form for internationalisering er forbudt. På den anden side er nogle af nutidens strømninger forstærket i dette fremtidssamfund: Solenergi er vidt udbredt, og kønsskifte er noget, de fleste borgere oplever et par gange i deres liv.