portræt af Astrid Ehrencron-Kidde
Foto: Wikimedia Commons

Astrid Ehrencron-Kidde

redaktionen, 2024.
Top image group
portræt af Astrid Ehrencron-Kidde
Foto: Wikimedia Commons

Astrid Margrethe Ehrencron-Kidde var en eventyrfortæller og romanforfatter med en melankolsk grundtone.

Født Ehrencron-Müller var hun ud af en velhavende københavnerfamilie og drømte oprindeligt om en karriere som koncertpianist. Nerver satte dog en stopper for den plan og sporede hende i stedet ind på at skrive. I 1901 debuterede hun med "Æventyr". I 1907 blev hun som 36-årig lykkeligt gift med forfatterkollegaen Harald Kidde, som desværre døde af Den spanske syge blot elleve år senere.

Forfatterskabets hovedværk er "Martin Willéns underlige Hændelser" som udkom i fem bind i årene 1911-1921.

Fra 1939 og frem til selvbiografien "Hvem kalder. Fra mine erindringers lønkammer" i 1960 holdt Astrid Ehrencron-Kidde op med selv at skrive for i stedet at dedikere sig til at oversætte andres bøger. 

Forfatterskabet var glemt i en lang årrække, men har i de senere år fået en renæssance, hvor flere af hendes noveller, eventyr og romaner er blevet genudgivet af små kvalitetsforlag.

38926489

 

Blå bog

Født: 4. januar 1871, København.

Død: 30. juni 1960, Frederiksberg.

Debut: Æventyr. Hagerup, 1901.

Litterære priser: Statens livsvarige hædersydelse, 1908. Emma Bærentzens Legat, 1928. Tagea Brandts Rejselegat, 1931. Frøken Suhrs Forfatterlegat, 1944. Nr. 21 på Biblioteksafgiftens top 25, 1946. Gyldendals Herman Bang legat, 1947. Tørsleff & Co.s litterære Hæderslegat, 1951.

Seneste udgivelse: Nattens gave. Eventyr. Escho, 2021.

 

 

 

Videoklip
Podtrætterne: Podcasten, der introducerer en dansk forfatter på under 10 minutter. 2021.

Artikel type
faktalink