Bent Rasmussen

Bent Rasmussen er nok mest kendt for sine nutidige hverdagsskildringer, men allerede inden den store strøm af science fiction-bøger kom, havde han givet et bud på en fremtidsvision i Den dobbelt sol.

I de sidste par år har han med stort talent udfoldet sig i en fortidig og mere fantastisk verden. Selv om handlingen foregår i en gold fremtid eller en mystisk fortid, betyder det ikke, at han har afskåret sig fra at sige sin mening om menneskelige værdier og om tendenser i nutidens samfund.

Hver by har sin heks - og godt det samme, når Cecilie må flygte fra bispen, der har gjort hende gravid. I En død rotte får ikke unger har bispen hals- og håndsret over fattigfolk og fæstebønder, der til enhver tid må stå til rådighed, når det gælder arbejde, sex og vanvittige videnskabelige forsøg.

Tiden er middelalderen med dens undertrykkelse, oprør, mystik og kloge koner, og det er en farefuld færd, Adam må drage ud på for at finde sin søster.

I mellemtiden har landsbyen fået nok af bispens tyranni og gør oprør "Med den ret til at tage sagen i egen hånd, som fattige og undertrykte har".

Tårnguldet foregår i eventyrets magiske og symbolske verden med dets tydelige repræsentanter for det gode og det onde. Ondskaben har fået overtaget.

En grøn sky har forgiftet en hel dal og lagt den øde. Den tretåede mare hersker på kirkeloftet, og griskheden kender ingen grænser hos de tre sammensvorne brødre: præsten Allehelgen, våbensmeden Allevegne og købmanden Allemand, der kun har tanke for at berige sig selv, mens folk dør som fluer.

I modsætning hertil er det klogskab og medmenneskelighed, der kendetegner den fattige kvinde i møllehuset og hendes datter Liv, og der begynder at ske sære ting, da de tørrer tårerne bort på kirkens kristusfigur.

Også Kiria og slangedræberen er en eventyrlig historie - om pigen Kiria, der drager bort fra sin landsby for at opleve verden og kærligheden. Ét er drøm, noget andet virkelighed, og tingene udvikler sig ikke helt, som Kiria havde forventet, da hun på sin vej møder slangedræberen Pipin.

Et barn af den privilegerede klasse dør i lægeværelset under tatoveringen af sit personnummer. For at sikre deres datter en fremtid, løber Paloma og Salvador en enorm risiko ved at stjæle det døde barns nummer og transplantere det til deres eget.

Selv hører de til de mange, der på forhånd er dømt til en (kort) slavetilværelse i kraftværkerne. Stedet er ikke en fangelejr, men Danmark i en ikke fjern fremtid, som Bent Rasmussen også beskriver den i Den dobbelte sol.

Danmark er en brik i en europæisk union, atomkraften er indført, og landet har udviklet sig til det værst tænkelige lov-og-orden-samfund, hvor teknologien og ikke menneskelige behov og følelser er bestemmende.

Tyveriet er halsløs gerning i dette overvågningssamfund, med mindre Paloma og Salvador kan alliere sig med andre oprørere.

Bent Rasmussens forfatterskab indeholder en blandet bryg af emner, mennesker og indfaldsvinkler. Det er eksperimenterende og vidtspændende og lader sig ikke uden videre beskrive under et.

Et tilbagevendende tema er menneskers reaktion mod omverdenens urimelige forsøg på at styre og begrænse deres liv - en begrænsning og en styring, som forfatteren også selv undgår.

Bøgerne er fri for pædagogiske pegefingre og fordømmende moralisering. Det er ikke det enkle og lette eller de færdige løsninger, der kendetegner dem, men derimod masser af udfordring og tillid til læserens egen fantasi og dømmekraft.

Sproglig fantasi har Bent Rasmussen selv til overflod. Han er noget af en ordkunstner og leverer det ene rammende ordbillede efter det andet. Sprog, opbygning og indhold er en helhed, og han kan - når han er bedst - skabe en stemning, så alle sanser tages i brug, og servere replikker, så det fyger om ørerne.

Kort sagt er han en fascinerende fortæller, der skal opleves snarere end beskrives. Vi venter i hvert fald spændt på, hvad hans næste udspil bliver - det kan man nemlig aldrig vide på forhånd.