Cæcilie Lassen

Vædder, årgang 1971.

Yndlingsforfattere: latinamerikaner som Isabel Allende og Gabriel García Márquez.

Yndlingsfilm: film instrueret af Beineix: "Diva", "Betty Blue" ...

Yndlingsfarver: de turkise og de blå ...

Det sjoveste Cæcilie ved: at rejse, bl.a.

Det sureste Cæcilie ved: at skulle op i biologi til studentereksamen.

Hun startede med at lave hørespil på sin båndoptager - som 4-årig ...

Debutromanen Simone skrev hun som 14-årig. Den udkom i 1987 - i 88 kom Lulu , - i 89 Duen - og i september 90 kom Cikaderne . Manuskriptet til den 5. bog er allerede afleveret: Avocadotræet bliver titlen på bogen, som foregår i nutidens El Salvador.

En produktiv forfatter må man sige. Og til romaner fyldt med personer, miljøer og tidsbeskrivelser, som har krævet dyb research for at fremstå så overbevisende, som de gør. Det mestrer Cæcilie, samtidig med en stor indlevelsesevne og en forbløffende psykolgisk indsigt.

For Cæcilie begynder det hele med personerne. Hun kender dem helt ned til farven på strømperne, hun ved, hvordan de levede deres liv, inden de kom med i hendes bøger. Hun ved også, hvordan det går dem, når bogens sidste punktum er sat.

Cæcilie skriver om almindelige mennesker, der ved skæbnens gunst eller det modsatte lever med og imod store verdenspolitiske begivenheder. Hendes personer har idealer - de tager dem oven i købet alvorligt, selv om deres liv kun i blideste fald er en pudekamp. Sådan er det eksempelvis for Paloma i Duen, som har nok at gøre med blot at overleve.

I Simone , Cæcilies brag af en debutbog, ses Den franske Revolution gennem den 9-årige pige, Simone. Med hende som øjenvidne opleves de efterårsmåneder i Paris i 1789, hvor manglen på mad bliver det, der slår hovedet på sømmet for den ludfattige befolkning.

Med Lulu skifter scenen til besættelsestidens Danmark, hvor den 15-årige skolepige Lulu går aktivt ind i modstandsbevægelsen. Bogen er meget spændende i sin dobbelte beskrivelse af udviklingen i 3 vigtige år i Danmarkshistorien og 3 vigtige år for Lulu, der udvikler sig fra at være en nysgerrig skolepige til en modnet 18-årig, der både kender kærligheden, solidariteten - og ved at alting har en pris.

I Duen er Paloma (spansk for due) hovedperson. Paloma er 7 år, og næsten alene i verden. Hun bor hos mosteren, der er ludder, sammen med en flok sammenbragte børn. Stedet er Madrid, tiden er slutningen af 50´erne - Francos diktatur hersker i Spanien. Det lyder barsk - og det er det også. Paloma forsøger at overleve i bunden af samfundspyramiden - det gør hun ved det bedste og eneste hun har lært: tyveri og tiggeri.

I Cikaderne er vi stadig i Spanien, men tiden er rykket 20 år baglæns: vi er i Andalusien i slutningen af 30´erne, Den spanske Borgerkrig er emnet. I Cikaderne er der hele 4 hovedpersoner: en familie - mor, far og 2 børn. Det er deres helt forskellige syn på borgerkrigen, der tegner bogen, som på skift lader personerne komme til orde kapitel for kapitel.