
Caroline Albertine Minor
- Madeleine Sauntecand.mag., maj 2026
- Louise Rosengreencand.mag., september 2020
- Karina Søby Madsencand.mag., 2013
Intro
Da Caroline Albertine Minor i 2017 udgav novellesamlingen ”Velsignelser”, blev hun udråbt til at være en ny, uanstrengt og alvorsfuld stemme i dansk prosa. Novellerne kredsede om sorg og tab, og disse tematikker videreførte den tidligere forfatterskoleelev i romanen ”Hummerens skjold” fra 2020. Digtsamlingen ”Nivå Bugt Strandenge” fra 2024 og romanen ”Den forelskede ven” fra 2026 bærer også sorg og tabstematikken videre i sig som en melankolsk understrøm, men har forelskelsen, kærlighedens vildveje og det erotiske begær i fokus.
Baggrund
Caroline Albertine Minor er født i 1988 og vokset op i København. Allerede som barn begyndte hun at skrive – især om marmor, roser, fjer og diamanter –, og i gymnasiet tog hun fat på lyrikken. Da Helle Helle kom på besøg på hendes gymnasium, Rysensteen Gymnasium, gik det op for hende, at man rent faktisk kan blive forfatter, og en drøm begyndte at tage form.
”Der skete noget med hende efter Santiago. Hun var blevet skruet skævt sammen, og et eller andet havde klemt sig ind i revnen. I lang tid, måneder, faldt der sorte, flaksende ting ned i udkanten af hendes synsfelt. Faldt og vred sig i luften.”
Ligesom hovedpersonen i debutromanen ”Pura vida” rejste Caroline Albertine Minor efter gymnasiet til Paris og tog et sprogkursus på Sorbonne. Her boede hun et år og klarede sig med indtjeningen fra en række småjobs samt en arv. Endnu et sabbatår fulgte, hvorefter hun startede på Film- og Medievidenskab i 2009. Universitetet blev dog en kort fornøjelse i denne omgang, for Caroline Albertine Minor interesserede sig alene for manuskripterne og ikke for hverken film, serier eller medier. Hun droppede ud og begyndte i stedet på den private skriveskole Hemingway, og derfra søgte hun ind på Forfatterskolen.

Født
25. oktober 1988, København.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2012. Igangværende studier i Antropologi på Københavns Universitet.
Debut
Pura vida. Rosinante, 2013.
Litteraturpriser
Michael Strunge-prisen, 2017. Den Svære Toer-prisen, 2017. P.O. Enquists pris, 2018.
Seneste udgivelse
Den forelskede ven. Gutkind, 2026.
Inspiration
Herman Bangs ”Ved vejen”, James Schuylers ”Selected Poems”, ”Ravkikkerten” af Philip Pullman, ”Klokken” af Iris Murdoch, ”Det evige smil” af Pär Lagerkvist, ”Det malede værelse” af Inger Christensen.
Ligesom hovedpersonen i sin debutroman ”Pura vida” rejste Caroline Albertine Minor efter gymnasiet til Paris, gik på sprogkursus på Sorbonne og levede af indtjeningen fra en række småjobs. Endnu et sabbatår fulgte, hvorefter hun startede på Film- og Medievidenskab i 2009. Universitetet blev dog en kort fornøjelse i denne omgang, for Caroline Albertine Minor interesserede sig alene for manuskripterne og ikke for hverken film, serier eller medier. Hun droppede ud og begyndte i stedet på den private skriveskole Hemingway, og derfra søgte hun ind på Forfatterskolen.
Samme år som hun dimitterede fra Forfatterskolen, fik Minor i 2013 – som den første fra sin årgang – udgivet en bog, nemlig debutromanen ”Pura vida”. Opfølgeren kom i 2017 med novellesamlingen ”Velsignelser”. I mellemtiden var hun blevet mor. Barnets far var kort efter fødslen ude for et trafikuheld, blev lagt i koma og vågnede op med hukommelsestab. Midt i ”Velsignelser” er der en autofiktiv novelle, der beskriver chokket og sorgen over ikke længere at kunne elske den overlevende, fordi hjerneskaden har ændret ham.
Nogle år efter bruddet med sønnens far blev Caroline Albertine Minor gift igen og fik en datter, men heller ikke dette forhold holdt, hvilket er et spor i digtsamlingen “Nivå Bugt Strandenge” fra 2024. Her lyder det blandt andet om det: “Som kridtstregerne i Dogville: dette er en kirke, dette er et fængsel. Dette er kærlighed. Dette er ikke vold. Jeg skal lære at tåle den, nyde den og rejse mig fra den med det samme. Lade mig fornedre og derpå genføde som moren til hans barn, duelig og velorganiseret.” (”Nivå Bugt Strandenge”, s. 25).
I dag bor Caroline Albertine Minor i en lejlighed på Nørrebro og skriver, når hendes børn er hos deres fædre. Hun har senest udgivet romanen “Den forelskede ven” i 2026.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Pura vida
Hovedpersonen i Caroline Albertine Minors ”Pura vida” fra 2013 er Victoria. Da læseren møder hende, er hun netop taget til Paris for at gå på sprogkursus på Sorbonne. Hurtigt er det dog meget andet...
Læs mere om bogen - Velsignelser
Caroline Albertine Minors ”Velsignelser” (2017) er en samling af syv noveller i varierende længde, alle med en kvindelig hovedperson, der bliver ramt af livet, når det er værst. Døden optræder i fl...
Læs mere om bogen - Hummerens skjold
Caroline Albertine Minors anden roman, ”Hummerens skjold” fra 2020, er en familiehistorie, der følger tre voksne søskende over et par dage. Deres forældre Lotte og Troels er begge døde, men befinde...
Læs mere om bogen - Nivå Bugt Strandenge
I 2024 udgav Caroline Albertine Minor digtsamlingen ”Nivå Bugt Strandenge”, en 106 sider slank bog med et himmel- og havblåt smudsomslag hvorpå titlen er trykt i ranke, blodrøde bogstaver. De 39 digte fordelt i de fire dele ”Hurtig rød regn”, ”Nivå Bugt Strandenge”, ”Et pludseligt træ” og ”Uden længsel” skriver sig ind i en klassisk tradition.
Læs mere om bogen - Den forelskede ven
Caroline Albertine Minor udgav i 2026 romanen ”Den forelskede ven”. Den fortælles af et jeg, der henvender sig til et du. Du’et er den ven, hun er og har været fortvivlende ulykkeligt forelsket i.
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Noveller
Caroline Albertine Minor
Forlaget Korridor, 2011.
Andre udgivelser
Caroline Albertine Minor
I: Amulet Magasin 1. Amulet, 2020.
Kronik
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatterskabet
Interviews
Birgitte Rahbek
Berlingske tidende, 2023-08-28.
Kilder citeret i portrættet
'Man ved godt, at folk kan dø, men ikke hvordan det er, når…
Mathilde Moestrup
Information, 2017-04-22.





