Ernest Hemingway

Som ung mand lignede Ernest Hemingway slet ikke billedet af den verdensberømte amerikanske forfatter som før sin død ved selvmord i 1961 var blevet et stort ikon som den brovtende macho-mand med et gråsprængt fuldskæg, gerne i skovmands- eller hawaiiskjorte og gerne med store nedlagte dyr ved sin fod. Den unge Hemingway var alt andet lige, præcis alt andet end netop sin senere myte. Han var en smuk og genert ung mand med følsomme øjne og en drenget skikkelse. Og havde han skæg, var det en tætklippet moustache i tidens og 1920ernes stil. Og selvom han siden i sin tidlige alderdom påstod at han havde været en rebelsk oprører mod alt amerikansk og borgerligt, var sandheden en ganske anden.

Unge Ernest var en dygtig og flittig elev i skolen og selvom han aldrig drev det til andet end gymnasiet, den amerikanske high school, havde han klart akademiske og intellektuelle anlæg. Både for sprog og filosofi, litteratur og selvfølgelig også for sport. Det sidste understregede han gerne med sin egen myte, de andre kvaliteter blev fortegnet til at være en halvkvædet vise om at blive selvlært i livets skole. Her i blandt at have deltaget aktivt i to verdenskrige, plus alt det andet løse, krige på Balkan og i Kina - og så selvfølgelig den spanske borgerkrig.

Ernest Millar Hemingway kom til verden den 21. juli 1899 i Oak Park, en idyllisk og selvstændig forstad til Chicago. Forældrene var lægen Clarence K. Hemingway og musiklæreren Grace Hall. Han var andet barn i en række på fem. Barndommen var præget af faderens tiltagende dårlige nerver og begyndende sindssyge. Stort set mistede Hemingway kontakt med sin far i en alder af tolv år og følte sig mere og mere styret af den viljestærke moder.

I Oak Park havde kvinder stemmeret, forstaden var tørlagt med hensyn til spiritus og her fandtes ingen jøder eller farvede. Hemingway blev på det nærmeste opdraget konsekvent i en angelsaksisk kultur uden kontakt med andre etniske grupper. I 1917 forlader han efter et skænderi med moderen sit fødehjem for stort set aldrig at vende tilbage igen. Fra efteråret 1917 til foråret 1918 er han praktikant og spinatfugl ved den anerkendte avis, Kansas City Star. Samme år melder han sig som frivillig til det amerikanske Røde Kors for at drage ud i 1. verdenskrig. Bliver såret alvorligt i Italien den 8. juli 1918.

Ungdomsårene hjemme i USA blev siden beskrevet i Hemingways noveller om Nick Adams. Hemingways alter ego optræder først og fremmest i hans gennembrudsbog, novellesamlingen I vor tid fra 1926. Her finder vi mesternovellen Indianerlejr, hvor drengen Nick sammen med sin far oplever en skelsættende begivenhed hvor en indianerkvinde bliver forløst ved et primitivt kejsersnit samtidig med at hendes mand skærer halsen over på sig selv. Krigserindringerne fra den italienske front er også til stede i novellerne, men danner fremfor alt baggrunden for krigs- og kærlighedsromanen, Farvel til våbnene som kom ud i 1929.

Hemingway vendte hjem igen til USA i 1918. Hjemkomsten var problematisk og gensynet med familien hjemme i Oak Park ikke vellykket. Hemingway kunne ikke forliges med det stillestående USA, der sådan set hurtigt ønskede at glemme verdenskrigen. I 1921 tager han med sin første kone til Paris som udenrigskorrespondent for Toronto Star. Paris bliver stedet hvor Hemingway finder sit kald som forfatter, ikke mindst i mødet med andre digtere og forfattere, Gertrude Stein, Ezra Pound, James Joyce og F. Scott Fitzgerald. Det er her i Frankrigs hovedstad at han skriver sine bedste noveller og sine to mest betydningsfulde romaner.