E.T.A. Hoffmann

Hans forfatterskab var præget af en dyb fascination af det irrationelle, det dæmoniske og det fantastiske. Han skrev i en tid, hvor romantikken vendte sig mod følelser, drømme og det ubevidste, og Hoffmann gik længere end de fleste. I hans fortællinger træder det overnaturlige ofte ind i hverdagen, og grænsen mellem virkelighed og hallucination bliver usikker.

Hoffmanns stil kombinerer en levende fantasi med psykologisk indsigt og ironi. Han skabte figurer som den gale kunstner, den splittede personlighed og den forheksede elsker. Alle arketyper, der senere blev videreført af forfattere som Edgar Allan Poe, Charles Baudelaire og Franz Kafka. Samtidig var Hoffmann en skarp samfunds- og kunstkritiker, og hans egne erfaringer som embedsmand og kunstner i en tid med censur og politisk undertrykkelse sætter tydelige spor i hans tekster.

Et af hans mest kendte værker er "Nøddeknækkeren og musekongen" (1816), som senere blev udgangspunkt for Tjajkovskijs berømte ballet "Nøddeknækkeren".

"Den, der vover at træde gennem drømmenes rige, vil nå sandheden."

- E.T.A. Hoffmann