Hans Hansen

Hans Hansen (f. 1939) er forfatter, men nu er han tillige Statens Børnefilmkonsulent ved Det danske Filminstitut, og formand for Dansk Forfatterforening har han været i en 4-årig periode, som sluttede med udgangen af 1988.

Engang var Hans Hansen lærer. Oprindelig ville han have været journalist, men der var nogle mennesker, som blev ved med at fortælle ham, at han var sådan et pædagogisk talent. Så han blev lærer og har da ikke fortrudt det. Tiden som lærer frem til 1976 betegner Hans Hansen selv som lidt af en blandet landhandel med undervisning både på seminarium og i folkeskolen. I 1976 blev lærerjobbet kvittet til fordel for skriveriet.

Frem til 1985 har Hans Hansen arbejdet som fuldtidsforfatter. Han debuterede med en novellesamling for voksne i 1965, og med tiden er det blevet til godt 40 bøger, mest for børn og unge, dertil en række noveller og et stort antal manuskripter til spillefilm, teater, radio og TV. Så som han siger: nu har jeg arbejdet med næsten alle medier, man kan arbejde med, hvis man vil fortælle historier - lige med undtagelse af ballet.

Det organisatoriske arbejde i Forfatterforeningen har taget meget af Hans Hansens tid, det samme er nu tilfældet med jobbet som Statens Børnefilmkonsulent. Tiden til digteriet bliver skrabet sammen i småbidder. Men det går en ende, så om nogle år vil Hans Hansen atter arbejde som fuldtidsforfatter.

Hans Hansen har været lærer i mange år. Han har været forfatter i mange år, men han har også været almindeligt menneske i mange år, har familie - 3 børn. Til sammen giver det et godt grundlag at skrive historier på.

Den første bog, Hans Hansen skrev for børn, var en krimi, nemlig Livsfarlige papirer.

De sidste krimier fra forfatternes hånd er 3 bøger om et par foretagsomme unge mennesker: Georg og Gearløs. Gearløs´ rigtige navn er Beate, men da hun har en gear-løs cykel - hvilket navn passer så bedre til hende? De to har det rart med hinanden, og der sker altid en forfærdelig bunke omkring dem.

I Georg og Gearløs og Gummimanden er de på sporet af én, der franarrer gamle mennesker deres spareskillinger.

I Georg og Gearløs og Valde gælder det løsslupne slanger og narkotika. I Georg og Gearløs og genfærdet er de tiltrukket af et stort, gammel ensomt beliggende hus, som ser meget forladt ud. Da gåden om huset er løst, siger Beate til Georg, at hun ikke længere gider lege detektiv. Der er andre ting hun heller vil med ham.

Sådan tænker Jan i Jeg elsker dig altså . Jan er blevet ret vild med Bente. Men hvordan skal han få sagt de der ord til hende? Hvordan skal han få inviteret hende med til festen i roklubben? Jan og Bente får snakket sammen og lidt mere end dét. At være rigtig glad for én er dejligt, men det kan også nogen gange være forbandet svært - alt det med følelserne! Indtil videre er det blevet til 3 bøger om Jan og Bente. Jeg elsker dig altså , Jeg savner dig , og Et kys for dine tanker . Bøgerne er lette at læse.

Claus tumler på samme måde med et par spørgsmål i Vil du se min smukke navle? Han er brændt lun på Lene, og nu skal klassen på lejrskole i Sverige. Så mulighederne er der, hvis bare man tør komme ud af busken, og den man elsker måske vil sige: "Vil du se min smukke navle?" Bogen er blevet lidt af en moderne klassiker - den er også blevet filmatiseret.

Egentlig var det ikke meningen, at den skulle have nogen fortsættelse. Men da forfatteren fik breve fra så mange af dem, der havde læst nogen, var han nødt til at skrive 2 bøger mere om Claus og Lene. Det blev til Elsk mig langsomt og Claus og Lene og Nina ...

Alle mennesker, voksne, unge, børn - tænker en masse tanker, stiller sig selv og andre en masse spørgsmål, har meninger, har følelser. John har det ikke altid lige godt. Han er hovedpersonen i Jeg er bare så angst .

Den dag han er på vej hen for at snakke med malermesteren, der søger en arbejdsdreng, går det galt. John får et angstanfald. Det betyder, at han ikke ser trafikken omkring sig, og han havner med hjernerystelse på hospitalet. Her finder man ud af, hvad der virkelig er galt med John, og han kommer til at snakke med andre, der har det som han - specielt begynder han at snakke med Ilse. Måske bliver John i stand til at leve sit liv bedre - nu.

Ali er flygtning og har boet hos forfatteren og hans familie et godt stykke tid. Nu sidder han ved deres køkkenbord og græder, for han har fået afslag på sin asylansøgning. Det er bl.a. Ali´s historie, som blive fortalt i Hvorfor tror I mig ikke? Hvorfor kommer Ali til Danmark? Hvorfor må han ikke blive i Danmark? Hvad ved vi om folk som Ali?

Ingen ta´r skade af et par flade - er en vending, man ofte hører. Ligeledes er det titlen på en bog, der handler om vold. Svend ser og oplever volden omkring sig i mange af dens forklædninger. Han fornemmer, hvordan det er fat hos kammeraten, Jacob. Han ser den hos underboerne, han oplever den i sin egen familie. Svend gør sig tanker - også om, hvordan han synes, det burde være. At være med til en fed fest er ikke altid så rart. En fed fest fortæller om sprut, bajere, alkohol - især når man få så meget af det, at det ikke længere er nogen nydelse. Alle 4 bøger er kommet i serien: Rapportbøger.

Enkelt er det heller ikke for hovedpersonerne i Hans Hansens 3 bøger i Læs-løs-serien: Bøgernes hovedperson er unge mænd, som for en tid hvirvles ind i den sælsomme voksne verden, for igen at blive hvirvlet ud modnet til at gå videre i deres eget liv. Erik i Hjertesår indleder et forhold til en noget ældre kvinde. Hvem er hun - dette poetiske væsen? Hvem er det, der ringer og truer Erik? Den skriggule grav rummer hemmeligheder. Det ved Anders. Moderen har forladt Jørgen, som måske har noget gående med Vivian. Egentlig kunne Anders være ligeglad og lade de voksne om at rode rundt. Men han bliver trukket ind i deres drama.

Kvinden i hækken . Arne ser hende, når han er ude at løbetræne. En dag får han hendes sælsomme historie.