Hjørdis Varmer

Hjørdis Varmer er født i 1936 og har skrevet bøger siden 1971. En væsentlig årsag til at hun overhovedet begyndte at skrive bøger var en søn, der havde svært ved at lære at læse. Da udbuddet af letlæsningsbøger på det tidspunkt var ret begrænset, satte Hjørdis Varmer sig for at skrive den type fortællinger til sønnen, som han savnede: letlæselige og meningsfulde bøger, der tager hensyn til læserens forudsætninger. Og selv om det i dag er de færreste af Hjørdis Varmers bøger, der har læsesvage som primær målgruppe, er læsbarhed og meningsfuldhed stadigvæk centrale elementer i hendes bøger.

Hjørdis Varmer er uddannet kontorassistent i et forsikringsselskab, hvor hun arbejdede til hun blev gift i 1955. Hun var, som så mange andre kvinder, hjemmegående husmor op igennem 60´erne, og skrev sin første bog "Per og Torben pjækker den" i 1971. Samme år blev hun ansat som sekretær for læsepædagogen Mogens Jansen. Han havde været redaktør på hendes første bog og opmuntrede hende til at fortsætte med at skrive og udgav i en årrække, som redaktør af Polo-serien for Munksgårds forlag, mange af hendes letlæsningsbøger.

70´ernes voksende politiske bevidsthed udmøntede sig for Hjørdis Varmers vedkommende i en række ungdomsbøger med et tydeligt politisk, socialt sigte og indhold. Da en bekendt opfordrede hende til at læse Peter Riismøllers "Sultegrænsen", blev denne bog hendes inspirationskilde til at skrive denne politiske, sociale bevidsthed ind i den historiske genre. Om denne bog har hun sagt: "... Bogen handler om et liv i trange kår for de fattigste i samfundet, de jordløse, dengang Danmark også var et uland.

Betegnelsen "kummerformerne" blev brugt om disse mennesker, der var små af vækst og undervægtige, fordi de levede under så usle forhold, at end ikke deres daglange slid kunne holde sulten stangen. Det var i sandhed et kummerligt liv, der blev levet af de underste i samfundet for mindre end 100 år siden.

De sygdomme, som kummerformerne yderligere måtte trækkes med, var talrige. Krogede af gigt blev de på grund af det hårde slid i al slags vejr. De fik tuberkulose og kirtelsyge, som jeg skriver om i "Karen fra Hedegården" - og en række andre sygdomme, som havde deres oprindelsen i kummerformernes sociale situation. Jeg har brugt bogen som inspirationskilde til flere af mine historiske bøger, og jeg tager den stadig frem og læser i den." (Hjørdis Varmer - forfatterportræt i anledning af DSA´s Børnebogspris, side 5, 1987).

Udover den nævnte serie om Karen fra Hedegården er eksempelvis Farvel til Rottereden , Den grå heks , Da regnbuen forsvandt , og senest slavebøgerne, Det blodige oprør på St. Jan og Flugten fra Master Flint tydeligvis inspireret af "Sultegrænsen". De er alle båret af en stærk indignation på de undertryktes og udstødtes vegne og, gennem en grundig research, uomgængelig dokumentation af de umenneskelige vilkår, de udsættes for. Samtidig skildres de fattige, de udstødte so mennesker, ikke som "sager" eller "tilfælde". Hjørdis Varmer er solidarisk med sine personer.

Også opvæksten under besættelsen har præget hendes forfatterskab. I efterhånden adskillige bøger, senest Den ondeste dag vender hun tilbage til begivenheder fra den tid, der har gjort varigt indtryk på hende, og ikke mindst i de tre bøger om Bente, Det forår da far gik under jorden , Den vinter da far var i Sverige , Det forår da far kom hjem , kombinerer hun sin sociale bevidsthed med den grundige research og erindringen om barndommen.

Siden 1980 har Hjørdis Varmer levet af at være forfatter. I 1991 startede hun sit eget forlag, Vadis, der udgiver hendes bøger. Hun er en af Danmarks flittigste og mest læste børnebogsforfattere. Hun har efterhånden skrevet omkring 70 bøger. Derudover har hun oversat et tilsvarende antal bøger til dansk. I 1987 modtog hun Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.

Anskuet i sin helhed har Hjørdis Varmers forfatterskab gennem snart 25 år udviklet sig på en usædvanlig og overraskende måde. Fra letlæsningsbøger over socialrealistiske ungdomsromaner til børne- og ungdomsbøger inden for den historiske genre.

Men uanset genre, omfang og ydre omstændigheder har Hjørdis Varmers bøger en bred målgruppe og bliver læst meget, fordi hun kombinerer et letflydende, lettilgængeligt sprog med vedkommende emner og ægte følelser.

Uanset tid, sted, genre eller personer tager Hjørdis Varmers bøger på en eller anden måde altid udgangspunkt i et fælles menneskeligt socialt rum: familien. Hendes bøger handler om stærke familier, splittede familier, fraværende familier, børnene i familierne, altid familien. Det er udgangspunktet, basis, det centrum, der danner menneskene i hendes bøger. Familien er den krumtap, hvorom handlingen drejer. I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte. Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i "Møg-Martins datter" og "Farvel til Rottereden". Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

I sine mange bøger nuancerer og udbygger Hjørdis Varmer billedet af familien, så begrebet fremstår, både som det trygge udgangspunkt, som en social nødvendighed og som en oprindelig forudsætning for overlevelse - især for de befolkningsgrupper, som hun væsentligst har beskæftiget sig med i sine historiske bøger: de fattige, de udstødte.

Det er i familien, man finder sammenhæng i tilværelsen, sammenhold, styrke, kærlighed som i Møg-Martins datter og Farvel til Rottereden .

Men det er også i familien nederlagene starter. De mange mænd, der drikker ugelønnen op, fordi de ikke kan se virkeligheden, snavset i øjnene. Kvinderne, der er ødelagte af usle kår, det daglige slid, for mange børnefødsler.

Tilsammen giver Hjørdis Varmers bøger en kaleidoskopisk skildring af den sociale udvikling i Danmark fra forrige århundrede og frem til i dag. En skildring af de fleste, almindelige danskeres fortid: arbejdere, husmænd, tjenestefolk.

Desuden den virkelighed, som den måske mest udsatte gruppe, børnene i de samme befolkningsgrupper, i samme periode gennemlevede. Gennem en meget grundig research beskriver Hjørdis Varmer indlevende og medfølende, men alligevel nøgternt og veldokumenteret, de vilkår mennesker har levet under de foregående 100 år, i byen og på landet, den slidsomme hverdag, de få glæder.

Modsætningen mellem rige og fattige anskues fra tjenestefolkenes synsvinkler som i Anna i København og Møg-Martins datter eller Karens, ( Karen på Hedegården ) når hun skal besøge Elmegården. Ydmygende og undertrykkende, men også med en kim af oprør i sig.

Hjørdis Varmer integrerer også de udveje enkeltindividet, den enkelte familie havde ud af fattigdommen og undertrykkelsen: rejsen til Amerika, det politiske og sociale fællesskab, at fastholde menneskeligheden og hjælpe de endnu mere undertrykte. Forståelsen for egen og andre ulykkelige situation.

Senest er Hjørdis Varmers sociale engagement kommet til udtryk i de to bøger om slaveriet, Flugten fra Master Flint og Det blodige oprør på St. Jan .