
Jean-Paul Sartre
- Redaktionen2025
Intro
Jean Paul Sartre var fransk forfatter, filosof, dramatiker, politisk aktivist og kritiker – og en af hovedskikkelserne i eksistentialismen. Hans værker kredser om menneskets frihed, ansvar og kampen for autenticitet i en verden uden forudbestemt mening.
Sartres forfatterskab spænder over filosofi, skønlitteratur og dramatik. I sine værker undersøger han med filosofiske øjne menneskets bevidsthed og frihed. Her udvikler han begreber som "ond tro" (mauvaise foi) og "eksistens før essens" – idéen om, at mennesket først eksisterer og derefter skaber sig selv gennem sine handlinger.
I flere af sine skønlitterære udgivelser, fx debuten "Kvalme" ("La Nausée") udforsker Sartre eksistentialistiske temaer. Han sætter mennesket i moralske dilemmaer, hvor det må vælge og tage ansvar – ofte med store konsekvenser.
Sartre var også en markant politisk stemme. Han engagerede sig i modstanden mod nazismen, i venstrefløjspolitik og i kampen mod kolonialisme, blandt andet i Algeriet og Vietnam. Han grundlagde tidsskriftet "Les Temps modernes" sammen med Simone de Beauvoir og Maurice Merleau-Ponty, og han brugte sin position til at udfordre magt og konventioner.
"Mennesket er dømt til frihed."
- Jean Paul Sartre.

Født
21. juni 1905, Paris, Frankrig.
Død
15. april 1980, Paris, Frankrig.
Uddannelse
École normale supérieure, Paris.
Debut
La Nausée. Gallimard, 1938.
Litteraturpriser
Prix Eugène-Dabit du roman populiste, 1940. Nobelprisen i litteratur, 1964. Han afslog dog at modtage Nobel-prisen.
Seneste danske udgivelse
Skitse til en teori om følelserne. Hans Reitzel, 2022.
Videoklip
Documentary on the life of Jean Paul Sartre
The Road to Freedom
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"


