
Jim Højberg
- Redaktionenapril 2026
- Vagn Sohnskribent, 2004
Intro
Dansk forfatter. Har skrevet børnebøger, bl.a. letlæsningsbøger. Jim Højbergs bøger kan du finde både på hylderne for skønlitteratur og faglitteratur.
Men der er altid spænding at finde i bøgerne, hvilket ikke altid er tilfældet i faglitteratur. I mange af bøgerne bliver drøm til virkelighed. Eller er det omvendt? Hvis du har fået fortalt om en afhugget grøn hånd, lige før du skal falde i søvn, og du drømmer og vågner midt om natten og hører noget pusle som en hånd, kan man blive virkelig skræmt af sine drømme.

Født
22. december 1953 i Fredensborg.
Uddannet
Børnebibliotekar. Børne- og ungdomskulturuddannelse fra Syddansk Universitet. Far til 3 døtre og bosiddende i Jelling.
Debut
Kampen for et frit land. Forum, 1981.
Litteraturpriser
Jelling kommunes kulturpris, 1997. Danmarks Biblioteksforenings, Vejle Amts kulturpris, 2003.
Seneste udgivelse
Gå efter bolden - en ghanesisk drengs fodboldeventyr. Forfatterskabet.dk, 2026.
Om Jim Højberg
Jim Højberg er født i Fredensborg, men da han var et halvt år flyttede familien til Rønde på Djursland. Videre flyttede de til Koldby i Thy, da Jim var 7 år, og han betragter sig i dag som Thybo, skønt han flyttede derfra efter sin studentereksamen.
Jims far var lærer på Koldby skole. Og han var en storslået fortæller og en stor inspiration for Jim. Mange af hans elever husker stadig hans fortællinger, blandt andre den om, hvordan han under besættelsen kørte rundt med Winston Churchill i en kiste bag i en rustvogn. Jim Højbergs far blev stoppet af tyskerne, der undrede sig over, at der kom røg ud af kisten. Churchill lå selvfølgelig og røg sin uundværlige cigar i kisten. Faren kunne til understøttelse af historiens sandhed fremvise et ar, hvor han blev ramt af tyskerne under sin flugt. Historien er blandt inspirationskilderne til Med kisten fuld af agenter.
Som spejder var Jim Højberg den, der fortalte de andre spejdere historier i soveposen, gerne spøgelseshistorier. Senere fortalte han gennem 10 år om Agent 3-2-1-Bang i Radio Fyn.
Jim Højberg er ordblind. Det var således en kamp for ham at komme i gymnasiet. Et 6-tal i diktat sikrede ham adgangen. En lavere karakter ville have sendt ham ud på en helt anden livsbane. Jim Højberg har været bibliotekar i Højby ved Odense, Egebjerg på Sydfyn og fra 1994 i Vejle.
Det kunstneriske og poetiske menneske er centralt for Jim Højberg. Han har i Vejle opbygget Det Musiske Børnebibliotek, hvor der blandt mange andre initiativer har været ansat en danser. Han var i foråret 2004 ansat som forfatter af kommunen og udlånes til skoler og institutioner.
Hvad læser forfatteren?
Den børnebog, som har gjort størst indtryk på Jim Højberg er Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Første gang han læste den, syntes han den var god. Men da han så senere læste den højt for sin datter, var han helt ødelagt, da han kom til stedet, hvor Ronja og hendes far bryder med hinanden. De to elsker hinanden over alt, men på grund af en uoverensstemmelse frasiger de hinanden. Det værste man som barn – og voksen - kan forestille sig, beskriver Astrid Lindgren her med en fantastisk selvfølgelighed.
Som voksen læser han Svend Åge Madsens bøger og den norske forfatte Jan Kjærstad. Men gode krimier ligger også fremme på bordet.
Spøgelser, hekse og skeletter
Hvad er værst? Blodpølse og stuvet hvidkål eller et spøgelse, der hæver et gammelt sværd over hovedet af din bedste ven? Og hvad nu, hvis man er sikker på, at ens bedste ven er forelsket i en smuk vampyr? Hvordan redder man ham fra hendes dødelige bid? Hvad stiller man op med et skelet og en skat under en borgruin? Hvad er virkelighed og hvad er spøgeri? Virkeligheden kan være lige så fyldt med drama som spøgelsesverdenen, og det er den i serien om Jønne og Harry, to venner der oplever overnaturlige ting. Der er 6 bøger om Jønne og Harry i Gyldendals Dingo-serie. De kan læses fra 10 år.
Sara og Jon er ofte sammen med deres fætter Peter, der er 10 år, og ældre end dem. Han fortæller uhyggelige historier. Men nogle gange bliver virkeligheden lige så uhyggelig som Peters historier. Det er bestemt ikke sjovt at vågne op og se Peter gå i søvne efter at have hørt en historie om en afhugget, grøn hånd. Der er en brun heks, en grøn hånd, en blå dame og et rødt blod. Det er gys i farver. Der er 5 bøger i denne Dingo-serie, Den grønne hånd, og de kan læses fra 8 år.
I grænselandet mellem virkelighed og drøm findes der i Forums mini Zoom mysterieserie 4 bøger om en hvid pige, ufoer, en heks og en vampyr. Helt så uhyggelige som disse væsner er bøgerne dog ikke. De kan læses fra 8-årsalderen.
Bliver man bedre eller dårligere til basketball eller fodbold hvis man finder en kæreste eller får en plejebror. Det kan man læse om i Søren Score-Kaj og Der er mål. Disse bøger kommer også fra Dingo-serien.
Jim Højberg har været i Afrika. Det har inspireret ham til nogle bøger. I Dingo-serien kan man læse Blandt løver og masaier. Per skal besøge moster Ida, onkel Lars og fætter Nick i Kenya. Men mødet med Afrikas mennesker og vilde dyr bliver nogle gange lidt for dramatisk, både i virkeligheden og i Pers drømme.
Kampen for et frit land handler om den 14-årige dreng Tamudas liv. Han bliver draget ind i Guinea-Bissaus selvstændighedskamp mod kolonimagten Portugal i begyndelsen af 1970’erne. Bogen findes i grænselandet mellem fiktion og sagprosa, idet den er bygget på Jim Højbergs samtaler med Tamuda. Bogen er illustreret med fotografier af den svenske fotograf Jean Hermanson, som opholdt sig hos partisanerne, mens kampene stod på i 1971. Det er en spændende fortælling i en næsten glemt genre: de solidariske u-landsbøger, af hvilke 1970’erne bød på ikke så få.
Den politiske bog
Holdningerne og Billederne
Jim Højberg mener at fremtidens samfund har brug for det kunstneriske og poetiske menneske, der ikke lader sig binde af fordomme og vaner. Mennesker skal kunne tænke kreativt og skabe nye idéer.
Om skolesystemets indflydelse på eleverne siger Jim Højberg, ”Deres kreative evner bliver frataget dem, blandt andet gennem skolesystemet.” , og fortsætter, ”Den dag børn er blevet alfabetiseret, holder de tit op med at lege, siger Flemming Mouritzen fra Syddansk universitet. Jeg tror, der er noget om snakken. Det musiske fremmes gennem kultur og leg. Alle ideer opstår mellem kaos og orden, siger den finske hjerneforsker Matti Bergstrøm, og det er her børn befinder sig, når de leger. Derfor skal vi som voksne til at lege. På børnebiblioteket i Vejle ”leger” vi. Gennem legen får vi nye ideer.”
Illustrationerne i Jim Højbergs bøger er alle af professionelt tilsnit. Peter Bay Alexandersen, Jon Ranheimsæter, Claus Bigum, Nis Jakob og Otto Dickmeiss er næppe kendt af de fleste. Jesper Deleuran er nok mere kendt blandt andet som tegneserietegner og forfatter. Han har illustreret agentbøgerne og serien om de farvede uhyggeligheder. Pia Thaulov, som også har illustreret et par af Jim Højbergs bøger, hører til blandt de mere kendte kunstnere.
Relaterede forfattere
Bibliografi
Jim Højberg
2000. Dingo. Grøn. 1. - 2. skoleår. (Den grønne hånd; 3)
Jim Højberg
2002. Dingo. Grøn. 1. - 2. skoleår. (Den grønne hånd; 4)
Jim Højberg
2003. Dingo. Grøn. 1. – 2. skoleår. (Den grønne hånd; 5)
Jim Højberg
Jim Højberg
Turbine, 2013. Illustreret af Ursula Seeberg.
Jim Højberg
Klematis, 2011. 2. del af: Roger & Åge - en detektivroman.
Jim Højberg
Klematis, 2013. 3. del af: Roger & Åge - en detektivroman.
Jim Højberg
Alinea, 2014. 2. del af: Sam Sky-boy.
Jim Højberg
Elysion, 2020. (Danmarkshistorier, 1).
Jim Højberg
Elysion, 2020. (Danmarkshistorier, 2).
Jim Højberg
Elysion, 2023. Illustreret af Louise Bramsen. (Agent 3-2-1 Bang, 1).
Jim Højberg
Elysion, 2024. Illustreret af Susanna Hartmann. (Bjarne under besættelsen, 4).
Jim Højberg
Elysion, 2024. Illustreret af Susanna Hartmann. (Bjarne under besættelsen, 5).
Jim Højberg
Elysion, 2024. Illustreret af Susanna Hartmann. (Bjarne under besættelsen, 6).
Jim Højberg
2026
Alma-bøgerne
BS-gruppen - serie
Mystik på Ravnegården - serie
Kvanulf fra Skovlandet - serie
Cirkus Zik Zak - serie
Ask og Ida - serie
Jim Højberg
Elysion, 2020. Illustreret af Kim Dalsgaard. (3).
Jim Højberg
Elysion, 2020. Illustreret af Kim Dalsgaard. (4).
Truck Troels
Jim Højberg
Elysion, 2017. Illustrator: Lars Samsøe. (2).
Jim Højberg
Elysion, 2019. Illustrator: Lars Samsøe. (3).
Jim Højberg
Elysion, 2019. Illustrator: Lars Samsøe. (4).
Jim Højberg
Elysion, 2019. Illustrator: Lars Samsøe. (5).
Noah og Bager Gorm - serie
Jim Højberg
Elysion, 2019. Illustrator: Lars Andersen. (2)
Tobias er ordblind
Manuskripter af Jim Højberg
Fagbøger
Jim Højberg
2019. Tænkepauser for børn. (15.5)
Jim Højberg
2020. Tænkepauser for børn. (15.5)
Jim Højberg
2020. Tænkepauser for børn. (32.3)
Om forfatteren
Links
Jim Højbergs hjemmeside
Artikler

Mette Staal
2007. Interview med Jim Højberg. I: Bibliotekspressen. - 2007, nr. 2. - s. 22-25


