
Per Højholt
- Redaktionen2007
- Carsten Madsenuniversitetslektor, 2002
Intro
Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet digte. Per Højholt er født i Esbjerg den 22. juli 1928. Han er død 15. oktober 2004. Han modtager sine første inspirationer i barndomshjemmet, hvor han gennem faderens kunstinteresse og kommunistiske sympatier tidligt bliver introduceret til modernistisk malerkunst og litteratur og opdraget med en kritisk bevidsthed. Den litterære debut finder sted i tidsskriftet Heretica i 1948, og i 1949 udkommer digtsamlingen Hesten og solen.

Født
i Esbjerg den 22. juli 1928.
Død
15. oktober 2004.
Debut
Hesten og solen. Wivel, 1949. Digte.
Seneste udgivelse
Hans Henrik Mattesen : en monografi. Gyldendal 2007. Kortroman.
Periode
Dansk modernisme
Genre
Lyrik
Klassisk dansk
Per Højholt. Af Greve Bibliotek, 2022.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Poetisk vitalisme
Kunsten er som alt andet ingen nytte til, skriver digteren, showmanden og filosoffen Per Højholt i slutningen af sit essay, Cézannes metode (1967), der redegør for hans æstetik og erfaringer med at skrive digte. Her er tilsyneladende tale om en resigneret holdning, en distance til såvel kunsten som livet, men det forholder sig stik modsat: Højholt giver udtryk for en stærk vitalisme, der blot ikke er rettet mod nogen umiddelbar nytte. Kunsten skal altså ikke fungere som spejl for virkeligheden, den skal derimod forholde sig kritisk til skellet mellem liv og kunst, også selv om det ikke lader sig nedbryde.
Cézannes metode er udformet som en række filosofiske overvejelser i et dagligdags og dog abstrakt sprog om kunst, natur, liv, tid, tilfælde, sprog, tradition og modernisme. Dette er en række af de temaer, der både på et alment og et filosofisk plan bearbejdes i digtningen. Citatet fortsætter og slutter bogen således: men [kunsten] adskiller sig fra alt andet ved at den kan udgøre en del af vort liv på betingelser vi ikke selv har stillet. Ved at formulere et interval giver den os mulighed for at opleve at vi er til.
Kunst og liv hænger således nøje sammen for Højholt: hans tekster tilstræber et så sammentrængt udtryk, at der fremkommer en total besættelse af læserens følelser og intellekt. Læserens oplevelser forenes med digtets tidsforløb, sådan som det fx kendes, når man lytter til musik, der i skikkelse af Bruce Springsteen, Jimi Hendrix, Miles Davis, Erik Satie, Terry Riley m.fl. har udgjort en af Højholts inspirationskilder. Samtidig får læseren et indtryk af digtet som noget konkret, en ting uden for tiden, et fragment af en virkelighed der forstås som unddraget enhver helhedsbetragtning.
Enhver beskrivelse af Højholts digtning må se sig henvist til paradokser, det simple og mest elementære synes komplekst. Overalt finder man en dybsindig filosofi og høj sprogbevidsthed sammenstillet med en ligefrem humor. Vores kulturs skel mellem krop og sjæl nedbrydes konsekvent, og som læser tvinges man snart til dyb koncentration og distanceret eftertænksomhed, snart til en spontan latter der ifølge ham rummer en særlig indsigt. Intet er helligt for Højholt, end ikke litteraturen der lystigt parodieres i en stadig, men indrømmet forgæves stræben efter at skrive “the poem to end all poems”.
Den konservative del af den litterære institution betragtede i lang tid Højholts digtning som unødigt vanskelig tilgængelig. Imidlertid har den vist sig at appellere stærkt til såvel den intellektuelle læser som den læser, der ikke typisk betragtes som boglig eller dannet: håndværkere, husmødre, skolebørn osv. Ifølge Højholt har de sidstnævnte blot ikke lært “at læse forkert”, og de førstnævnte er ofte professionelle læsere, der er i vane med at stille sig helt åbent til litteraturen.
“At læse forkert” vil sige at læse med henblik på “profit”, som han siger, dvs. i forventning om et skjult poetisk budskab, et symbolsk udtryk fremsat gennem et dunkelt billedsprog. En sådan forventning imødekommer Højholt bevidst med skuffelse, ofte i en drilsk flertydighed hvor man ikke kan afgøre, hvad der er bogstavelig og overført betydning.
Forfatterskabets tidlige udvikling
Per Højholt er født i Esbjerg den 22. juli 1928 og modtager sine første inspirationer i barndomshjemmet, hvor han gennem faderens kunstinteresse og kommunistiske sympatier tidligt bliver introduceret til modernistisk malerkunst og litteratur og opdraget med en kritisk bevidsthed.
Efter studentereksamen i 1947 uddanner Højholt sig til bibliotekar, fordi digtningen derved ikke behøver at være en fritidsinteresse, som han senere siger under henvisning til datidens ringe arbejdspres inden for biblioteksvæsnet. Efter en periode med forskellige bibliotekarjobs kommer Højholt i 1965 på livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond og helliger sig derefter digtningen på fuld tid.
Den litterære debut finder sted i tidsskriftet Heretica i 1948, og i 1949 udkommer digtsamlingen Hesten og solen . Først i 1956 følger den næste samling digte, Skrift på vind og vand , og der går endnu syv år, før det egentlige gennembrud finder sted i 1963 med digtsamlingen Poetens hoved , hvor forskellige påvirkninger samles til et selvstændigt og komplekst udtryk.
Men i denne periode eksperimenterer Højholt voldsomt med forskellige litterære former, og han påvirkes af den internationale modernistiske digtning, der nærmest ikke er til stede i samtidens litterære miljø: St. Mallarmé, Ezra Pound, Gunnar Ekelöf, surrealisme, konkretisme. Faktisk er der tale om flere parallelle forfatterskaber i denne periode: Højholt forholder sig bevidst epigonisk til forskelligartede forbilleder. Det lykkes ham dog først kun at få publiceret den poesi, der ligner den allerede anerkendte, og ikke den mere eksperimenterende digtning.
I 60erne markerer Højholt sig som en af de allervæsentligste digtere, der har skrevet på dansk. I starten er han kun kendt af en inderkreds, han er nærmest en digternes digter og sætter det ekstremt høje krav til sin digtning, at hvert digt skal være et traditions? og sprogbevidst eksperiment, der udtømmer sin æstetik.
I 1966 udgives to vidt forskellige digtsamlinger, Min hånd 66 og Show , den første med en indlagt plade med oplæsning fra begge samlinger. Dette bliver samtidig starten på den show-virksomhed med oplæsning, gags, vittigheder, der er med til at præge den midterste del af forfatterskabet.
Litteratur som kritik
I den næste digtsamling, Turbo (1968), der regnes for et centralt værk inden for dansk digtning, eksperimenteres der voldsomt med de fleste af litteraturens virkemidler. Sproget og skriften sættes i centrum, og teksterne synes kritisk at undersøge, hvad litteratur er. Det er som om, digteren skriver på vrangen af sproget og derved får blotlagt, hvordan litteratur fungerer. Hvor han allerede tidligere har ladet typografiens skriftbillede indgå som del af digtenes udtrykspraksis, inddrager Højholt nu også selve bogens fysik, og fx Punkter (1971) består af 32 tekster skrevet på platicark! En kort tekst heri lyder:
brødristeren er fuld af orm når man tænder for den begynder de at gløde men det er snart ikke til at se for de orm der vrider sig i brødristeren begynder jo at gløde når man har haft tændt for brødristeren i nogen tid
Her leges der med en bogstavelig og en overført betydning af “orm”. Tilsyneladende sammenlignes brødristerens glødetråde i første linie metaforisk med orm, men for at hele teksten kan give mening, må man ændre den metaforiske læsning. Første linies orm er rigtige orm, og først ormene i anden linie er et metaforisk udtryk for glødetråde, hvis glød efterhånden gør det vanskeligt at se de rigtige orm underneden. Teksten forener således en kritik af vores umiddelbare tillid til metaforiske udtryk med en stor humor.
I samme periode inddrager den show-bevidste digter andre medier og laver radiospil, tv-spil oplæsningsshows. Han skriver essays, samlet i Stenvaskeriet og andre stykker (1994), han laver i 1974 en tekst- og fotokollage, Volumen , han læser didaktiske radio-digte op, samlet under titlen Enhjørningens kvababbelser (1979), og han udvikler den en overgang landskendte figur, Gitte , i en serie monologer, der udgives på lp-plade. Denne lidt naive pige først i tyverne, der her får stemme i form af en stadigt snakkende midtjysk dialekt, er utvivlsomt det mest populære udslag af Højholts virke, men egentlig er monologerne udtryk for den samme vilje til at forny det kritiske eksperiment med sproget. En tæt og mere filosofisk refleksion over sproget samt over kunsten og showets æstetik finder sted i den anden poetik, Intethedens grimasser (1972).
Højholt fortsætter også med at skrive sine små, tætte digte, og han lader to fascinerende digtsamlinger, Praksis, 1: Revolver (1977) og Praksis, 2: Groteskens område (1978), åbne en serie på i alt 12 bind, der alle kaldes for Praksis . Flere af disse digte er typiske ved at fungere som rablende, groteske personifikationer i et suverænt legende forhold til digtekunsten og med henvisninger til et mylder af hverdagstemaer. Men i Praksis, 2 nås også en foreløbig kulmination i forfatterskabet med en næsten fuldstændig ren poesi, et lyrisk udtryk der grænser til det sublime, hvilket får den konsekvens, at Højholt vælger at forlade arbejdet med digte i mere end 10 år.
Prosakunst og lyrisk senværk
Bibliografi
Bøger
Per Højholt
1952 Tekst, grafik af Jørgen Brynjolf
Per Højholt
1969 Tekster
Per Højholt
1977 Digte
Per Højholt
1978 Digte
Per Højholt
1979 Tekster
Per Højholt
1982 Fortællinger
Per Højholt
1986 Fortællinger
Per Højholt
1988 Fortællinger
Per Højholt
1989 Tekster
Per Højholt
1996 Fortællinger
Per Højholt
1998 Digte
Andre medier
Per Højholt
1969 LP s.m. Peter Kristiansen og Clemens Johansen
Per Højholt
1970 Radiospil
Per Højholt
1971 Radiospil
Per Højholt
1982 LP
Per Højholt
2001 Tekst: Per Højholt. Idé og iscenesættelse: Jesper Ravn. 2 cd’er + 1 kommentarhæfte
Om Per Højholt
Jette Kroman
1966 I: Digtere på bånd. Borgen 1966. Bd. 1
Ole Krogh
1973 Studenterrådet ved Københavns Universitet
Erik Skyum-Nielsen
1982 I: Modsprogets proces: poesi, fiktion, psyke, samfund : essays og interviews om moderne dansk litteratur. Arena 1982. Side 71-88
Iben (red.) Holk
1984 Centrum, 99.4 Højholt, Per
Bo Hakon Jørgensen
1986 Odense Universitetsforlag. 99.4 Højholt, Per
Bo Hakon m.fl. (red.) Jørgensen
1988. 1988 Schønberg. 04.9 Højholt, Per
Ole M. Høystad
1998 Det Norske Samlaget. 99.4 Højholt, Per
Johan Rosdahl
1998 Munksgaard
Lars Johansson
1999 Borgen. 99.4 Højholt, Per
Jens og Bukdal, Christian Dorph Smærup Sørensen
2000 I: Passage. Nr. 36, s. 5-45. Århus 2000
Carsten Madsen
2000 I: Danske Digtere i det 20. århundrede. 4. udg. Gad 2000-02. Bind 2
Christian Dahl
2001 I: Den blå port. 2001, nr. 58. Side 7-13
Nikolaj Zeuthen
2001. Side 185-189. Interview ved Svend Skriver
Stefan Kjerkegaard
2001. Side 43-49
Lars Bukdahl
2001 I: Passage. Nr. 39. 2001. Side 71-79
Carsten Madsen
2001 I: Kritik. Årgang 34, nr. 151. 2001. Side 5-12
Ask Hejlskov Larsen
2002 I: Spring. Nr. 19. (2002). Side 229-239
Ib Johansen
2002 I: K & K. Nr. 93. Årgang 30, nr. 1 (2002). Side 48-71
Bo Hakon Jørgen
2003
Carsten Madsen
2004 (99.4)
Joan Rask
2004. I: Kritik. Årgang 37, nr. 168/169. 2004, side 137-144
Søren Høgh
2005 I : Reception. Nr. 57 (2005), side 45-49
Katja Larsen
2005 I: Synsvinkler. Årgang 13, nr. 31 (2005), side 46-71
Jonas Gerling
2006, nr. 1. Side 13-26
Thomas Bo Thomsen
Carsten Madsen
2007. I: Bogens verden. Årgang 89, nr 2 (2007), side 26-33
Bo Hakon Jørgensen
2008. (99.4)
Stefan Kjerkegaard
Film
Filmstriben
Se filmen på Filmstriben - Se film i undervisningen.
Se filmen på Filmstriben - Se film i undervisningen.
Links
En oversigt over de vigtigste begivenheder i forfatterens litterære liv fra: Danske Litteraturpriser ved Niels Jensen.
Dansk Litteraturinformationscenters præsentation af danske forfattere på nettet præsenterer Per Højholt og hans forfatterskab. Siden indeholder biografi, bibliografi, et antal artikler om og med forfatteren, tekstuddrag, samt et par anmeldelser.
Litteratursidens forfatterportræt indeholder biografi, bibliografi, liste over priser, forfatterens yndlingslæsning, et digt, og mulighed for at skrive til ham.
“Hvad er visuel poesi?” med bidrag af Per Højholt
Værket gennemgås kort, og der henvises til sekundær litteratur om værket, samt til links. Fra Litteratursiden.dk
God artikel om forfatteren


