
Roald Dahl
- Redaktionen2023
- Winni Thorup1991
Intro
Ingen tvivl om at han har været en skrap og handlekraftig herre, Roald Dahl. Og lige så skrappe, usentimentale og humoristiske er hans bøger. Han er ondskabsfuld, ulækker og kynisk, siger nogle. Han er kærlig, sjov og ærlig, siger andre. Børn elsker hans barske humor, engelske børn har gang på gang kåret ham til deres yndlingsforfatter. Voksne kender ham især for hans gysere og hans Skæbnefortællinger på TV.

Født
13. september 1916, Llandaff, Cardiff, Wales.
Død
23. november 1990, Oxford, Osfordshire, England.
Seneste udgivelse
Charlie og chokoladefabrikken. Gyldendal, 2023. (Charlie and the chocolate factory, 1964). Illustreret af Quentin Blake.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Om Roald Dahl
Han var RAF-pilot under 2. verdenskrig og var tæt på at blive brændt ihjel, da han engang blev skudt ned over Ægypten. Jeg ville klø mig i næsen, fortæller han, men der var ingen næse, den var smeltet væk.
Hans kone, en kendt amerikansk skuespiller, fik et slagtilfælde og blev opgivet af lægerne. Han ville ikke give op og trænede og hersede med hende, til han til sidst fik hende til at gå og tale igen. Hans søn blev slynget ud af barnevognen af en bil og blev hårdt såret. Han blev midlertidigt blind og fik vand i hjernen. I stedet for at sende sønnen på en åndssvageanstalt, opfandt han en ventil, som blev indopereret i drengens hoved. Den ventil bruges nu verden over.
Ingen tvivl om at han har været en skrap og handlekraftig herre, Roald Dahl. Og lig så skrappe, usentimentale og humoristiske er hans bøger. Han er ondskabsfuld, ulækker og kynisk, siger nogle. Han er kærlig, sjov og ærlig, siger andre.
Børn elsker hans barske humor, engelske børn har gang på gang kåret ham til deres yndlingsforfatter.
Voksne kender ham især for hans gysere og hans Skæbnefortællinger på TV.
Der er også gys i Roald Dahls bøger for børn, men de er først og fremmest sjove. De fleste kan læses op for børn fra 8 år, men også større børn og voksne, der kan lide gys og grin, vil nyde ham.
Ikke for de sarte
"Vil du ha´ et hiv på min cigar, sagde hun. Jeg er kun syv, mormor. Jeg er ligeglad med hvor gammel du er, sagde hun. Du blive aldrig forkølet, hvis du ryger cigarer". (Heksene)
Hun er en klog gammel rad, den 7-årige forældreløse fortællers mormor, og hun ved alt om hekse. De hader børn (børn stinker værre end hundehømhømmer!) og de gemmer deres ondskab, deres kløer, deres blå spyt og deres skaldethed bag en facade af venlighed, handsker og parykker. Selv om drengen forvandles til en mus, lykkes det alligevel de to at afsløre heksenes plan om at udrydde alle børn i England.
Det er en gyselig, sjov og rørende historie, om hvordan mod og kærlighed overvinder ondskaben.
Roald Dahl ved, at børn elsker det ulækre
Han har uden tvivl nydt at skrive det onde ægtepar Hr. og Fru Fupp præcist så ulækkert som voksne afskyer. Han ved også at børn forlanger retfærdighed, og hos Roald Dahl får de onde (ligesom i eventyrene) altid deres velfortjente straf.
Da James var 4 år skete der noget frygteligt. Hans forældre tog til London for at købe ind og blev ædt af et næsehorn. I løbet af 35 sekunder var de døde og borte. Tørt og sagligt fortsætter Roald Dahl beretningen om stakkels James´ trængsler hos de skrækkelige tanter, Svampe og Syl, som tæsker ham morgen, middag og aften. De får naturligvis deres bekomst i historien om James og den store fersken, ligesom Matildas dumme, svindleragtige brugtvognsforhandler-forældre får det.
"En bog? sagde han Hvad i hede hule helvede skal du bruge en bog til? Til at læse far. Hvad er der i vejen med fjerneren! Nu har jeg investeret i en herlig 12-tommers, og så kommer du gudhjælpemig og beder om en bog! Du må jo være gal."
Gysende fantasi
Bibliografi
Bøger for børn og unge på dansk
Roald Dahl
1975 (eng, 1970) (senere med titel: Den fantastiske hr. Ræv)
Roald Dahl
1978 (eng, 1961) (senere med titel: Jimmy og den store fersken)
Roald Dahl
1987 (eng, 1972). 2. del af serie
Roald Dahl
Høst, 2016. (The BFG, 1982). Oversat af Ida Elisabeth Hammerich.
Roald Dahl
Cobolt, 2021. (The witches, 1983). Illustreret af Pénélope Bagieu.
Roald Dahl
Gyldendal, 2022. (Matilda, 1988). Illustreret af Quentin Blake.
Roald Dahl
Gyldendal, 2023. (Charlie and the chocolate factory, 1964). Illustreret af Quentin Blake.
Video
Læs mere om Roald Dahl
Thore Skullberg
1997. I: Information. - 1997-04-24
Nina og Anne Petersen Ferdinand
1999. I: Plys, 13, s. 231-240, 1999. (81.0105)
Søgning i bibliotek.dk
Om forfatteren
Links
Denne sjove og omfattende Roald Dahl side indeholder et væld af informationer om forfatteren og hans bøger. Du kan læse de seneste nyheder om Roald Dahl, finde små spil, bl.a en Roald Dahl quiz og meget mere.
Hjemmeside lavet af dedikerede Raoal Dahl fans. Her kan læse alt om hans bøger, persongalleri og meget mere. Siden er på engelsk.
Hjemmeside for det engelske Roald Dahl museum, hvor man kan læse om hans værker og liv. Siden er på engelsk.
Den frie encyklopædi. Artikel i leksikaet Wikidedia med komplet bibliografi og linkliste. Siden er på engelsk.