Sussi Bech

Også to-binds serien Aida Nur foregår i Ægypten - men denne gang i 1920´erne. Ideen til historien fik tegneren, da hun læste en bog om fundet af Tut Ank Amons grav i 1922. Oprindelig var det tanken, at et par engelske arkæologer skulle have hovedrollen i fortællingen; men da Sussi Bech fandt på at koble gravfundet sammen med beretningen om en cabaretdanserinde i datidens Kairo, udviklede historien sig til at blive en rigtig krimi-gyser.

Danserinden Aida Nur rodes ind i en indviklet affære om smugleri af kostbare antikviteter, og hun må igennem en stribe blodige og dramatiske hændelser - heriblandt flere attentatforsøg - før hun omsider kan ånde lettet op. Det er lykkedes Sussi Bech at få den komplicerede intrige med mange indlagte overraskelser til at hænge fint sammen, og læseren sluger de to albums i ét stræk.

Aida Nur har en voksen kvinde som sin hovedperson, og serien henvender sig lige så meget til voksne som til unge. Men herved følger serien blot udviklingen i Nofret -serien, der også med tiden er blevet mere voksen sammen med sin hovedperson. ´´Jeg håber ikke, jeg mister mine læsere blandt børnene´´, siger tegneren, ´´men jeg vil ikke gå på kompromis for at holde på dem. Handlingen skal være, så jeg selv kan gå op i den med liv og sjæl.´´

Men det er ikke bare hovedpersonerne, der har ændret karakter hos Sussi Bech. Også tegnestilen har hen ad vejen udviklet sig, så den i dag ligger meget langt fra stilen i det første Nofret -album. Sussi Bech har ikke ændret sin stil radikalt; men hun har arbejdet med udtrykket, så det i dag befinder sig på et højt internationalt niveau. Derfor er der heller ikke noget mærkeligt i, at både Nofret og Aida Nur er oversat til andre sprog og udgivet i en række lande, bl.a. Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland - og Indonesien!

Sideløbende med arbejdet på Nofret -serien, har Sussi Bech lavet en tegneserie over eventyr-fortællingen De vilde svaner. Historien er baseret på såvel H.C.Andersens som brødrene Grimms eventyr om den onde heks, der forvandler seks kongesønner til svaner. Sønnerne kan kun blive mennesker igen, hvis deres søster laver særke af brændenælder til dem, og under dette arbejde må hun ikke sige et ord - for så vil hendes brødre dø!

Sussi Bech genfortæller eventyret loyalt og med en fin sans for eventyrgenrens sprogtone. Men den psykologiske indlevelse, som ellers er en af Sussis stærke sider, er uforenelig med folkeeventyrets stærkt stiliserede univers, og det giver indholdet et noget uformidlet præg.

Billederne i albummet bygger bl.a. på inspirationen fra en rejse til den franske middelalderby Carcasonne og er noget mere realistiske, end man er vant til fra Sussi Bechs side. Grafisk fremstår De vilde svaner knap så prægnant som Nofret -serien, men albummet rummer mange flotte enkeltscener og føjer sig fint ind i den samlede produktion. Albummet er professionelt arbejde af høj kvalitet og er da også som Sussis øvrige værker resultatet af 8 timers koncentreret indsats ved tegnebordet hver dag. Arbejdsdagene er delt mellem hjemmet i Birkerød og tegnestuen Gimle i København, hvor Sussi deler arbejdsplads med 13 andre tegnere.

Sussi Bech har i tidens løb modtaget en stribe hædersbevisninger for sine serier. I 1990 modtog hun de danske børnebibliotekarers kulturpris; samme år blev Nofret -albummet Den sidste Minos kåret som årets bedste tegneserie på Det Danske Tegneseriekonvent. I 1990, 1992 og i 1995 kårede konventet Nofret som årets tegneseriefigur. Og i 1994 modtog Sussi Bech den eftertragtede danske tegneseriepris, Ping-prisen. Det er en enestående flot række af hædersbevisninger for en dansk tegner - og den er helt fortjent.

Sussi Bech er en af de bedste og mest selvstændige danske serietegnere. Og så har hun i ganske usædvanlig grad formået at få sine interesser og sin kunst til at gå op i en højere enhed, hvad bl.a. hendes plads i bestyrelsen i Dansk Ægyptologisk Selskab samt hendes talrige tegninger til foreningens blad Papyrus vidner om. For Sussi Bech er der intet modsætningsforhold mellem fortid og nutid, og derfor er det også helt naturligt at finde en hjemmeside på internettet, viet til prinsessen fra oldtidens Kreta: Nofret. På internet-adressen: www.nofret.dk kan man læse mere om Nofret, om Sussi Bech og om hendes tegneserieproduktion i øvrigt. Se linksamlingen for flere links.