Torben Weinreich

Der er nogle steder, det er finere at bo end andre. Mange betragter det som fint at bo i Charlottenlund nord for København. Der er Torben Weinreich vokset op, men ikke som en af de "fine". Da hans forældre blev skilt, boede han alene med sin mor, som var rengøringsassistent. Han blev derfor tidligt klar over, at der er sociale forskelle i samfundet, og dem har han skrevet om.

"Franks forældre var "fattige". Det havde Kirstens mor sagt, og hun havde tilføjet: "Er der ikke nogle andre, du kunne lege med end dem nede fra ´det gule hus´?"" (Manden i vinduet). .

Da Torben Weinreichs første bog udkom i 1975 var han 29 år, lærer og cand. pæd. i dansk. Tre år senere besluttede han sig for at leve af at være forfatter.

Torben Weinreich er en flittige forfatter. På de tolv år der er gået siden hans debut, har han skrevet over tredive bøger. Romaner, noveller, letlæsningsbøger, skuespil, fagbøger og lærerbøger.

Men han er også en meget omhyggelig forfatter. Han henter inspiration og sætter sig grundigt ind i tingene, før han skriver dem. Han tager både det han skriver, og dem der skal læses det, alvorligt. Nogle af hans bøger er barske og uhyggelige, andre er fulde af varme og humor.

Da Torben Weinreich gik i skole i halvtredserne, kunne man vælge mellem en lussing eller en eftersidning, en ´sveder´, hvis man ikke kunne sine lektier. Valgte man en sveder, var man fej og fik begge dele, valgte man en lussing, slap man med den. Den skole ønsker han ikke tilbage, og den fortæller han både alvorligt og morsomt om i Det kan jeg ikke huske!

De tre bøger Manden i vinduet , Drengen i skoven og Pigen i sneen bygger også på Torben Weinreichs egen barndom. Karl, Kirsten og Martin bor i samme opgang.

I Manden i vinduet møder vi dem tre uger i november. 1956. Ude i verden trænger sovjettropper ind i Ungarn, og englænderne sætter faldskærmstropper ned i Egypten. Men det er børnene på Lindegårdsvej ikke særligt påvirket af. Karl tænker på Helle, hvordan skriver man et digt til en, man er forelsket i? Kirsten tænker på, hvordan det skal gå Valde, som hun har mødt i parken og som skal på børnehjem, fordi han ikke længere kan bo hos sin mormor. De voksnes liv er præget af økonomiske bekymringer, drømme om egen bil og verdenssituationen, men børnene har deres eget liv sammen uden de voksnes indblanding. Hvorfor sidder der en gammel mand i vinduet oppe under loftet i deres opgang? Med ryggen til og overkroppen så langt ud af vinduet?

Drengen i skoven er Valde. Han er flygtet fra børnehjemmet til Møn, hvor Kirsten og Karl er på sommerkoloni med skolen. Kirsten og Valde mødes hemmeligt i skoven, hvor Valde klarer sig næsten som en rigtig Paw. Han har indrettet en lille hytte, mad og andre ting stjæler han inde i byen. "Det kan ikke nytte du siger, at man ikke må stjæle, og at man kan blive fanget, og at politiet kommer, og alt det der. Jeg er nødt til at have mad. Og andre ting. For at kunne klare mig." "Men det kan du da ikke blive ved med." Valde vil blive ved, for han vil aldrig mere tilbage til anstalten. Paw kunne klare sig og Robinson Crusoe kunne, men virkeligheden i 1957 er anderledes.

I Pigen i sneen er vil tilbage til Lindegårdsvej, hvor en ny pige flytter ind i en af de store villaer overfor. Karl sidder og ser på hende i kikkert, der er noget underligt og dragende ved hende. Første gang han taler med hende, går det med et chok op for ham, at hun er blind. Hun siger det bare sådan uden videre: "Jeg er blind." For Karl bliver mødet med den blinde Gertrude skæbnesvangert. Hun åbner en ny verden for ham, hun får ham til at sanse og føle stærkere end nogensinde før.

De tre bøger fortæller om børn og voksne, der lever i en tid, hvor alting er i opbrud, hvor gamle værdier bliver afløst af nye. Når man har læst dem, forstår man, at det er den udvikling, der har ført frem til det samfund, vi lever i i dag.

Torben Weinreich har deltaget aktivt i politisk arbejde siden han var 15 år. Han mener, at de, der sidder på pengene og magten, driver rovdrift på både miljøet og menneskers arbejdskraft. I midten af halvfjerdserne skrev han to bøger, hvor hans politiske holdning kommer tydeligt frem.

Det sker igen fortæller om to piger på 12 år, Dorthe og Trine, som gør rent på en gummifabrik. En dag sker ulykken, Dorthe får sin ene hånd knust i en af de store maskiner. Direktøren kræver erstatning, fordi Trine har ødelagt maskinen, da hun hjalp Dorthe. Men så bliver Trines far vred ... Direktøren siger til pressen, at det ikke kan ske igen, men sker det igen?

De sorte skygger kaster gru og angst over en lille dansk provinsby, og Niels oplever et efterår, som ændrer han liv. Arbejderne på hans fars bogbinderi strejker, fordi faderen fyrer fire arbejdere, som er i fagforening. Langsomt går tingenes rette sammenhæng op for Niels, da han ser, hvem hans far er, og da nynazismens sorte skygger falder tæt på - over hans eget liv. Og han tager stilling. Det er en meget spændende og uhyggelig roman, hvor tingene er sat på spidsen, selv om meget stof i bogen er hentet fra det virkelige liv.

Torben Weinreich har skrevet og bøger i samarbejde med børn.

Flugten og andre historier består af fem historier, som han har skrevet på baggrund af ideer og tekster fra en 6. klasse. Historierne har det fællestræk, at de alle handler om børn, der på den ene eller anden måde kommer ud i en situation, de har svært ved at magte og derfor må prøve kræfter med sig selv.

Den første del af Fortvivlede Daisy har han skrevet ud fra ideer og forslag, som børn ringede ind til børneradioen i Næstved. Sidste halvdel blev til i samarbejde med en 6. klasse.

Daisy er så fortvivlet, ikke sur og gal, men fortvivlet. Hun forstår ikke selv hvorfor, det er især slemt i weekenden. Når det så bliver mandag, og hun møder Stoffer igen, går det straks lidt bedre. Hvad er det for en hemmelighed, han gemmer på? Hvorfor er han i København hver weekend? Er det på grund af en kæreste?