
Torill Thorstad Hauger
- Jens Aage Poulsen1996
Intro
Handlingen i en række af Torill Thorstad Haugers historiske romaner udspiller sig i vikingetiden. Vikingetiden er en fascinerende periode, som med sin dramatik og blodige begivenheder har inspireret til et enormt antal romaner. Men det er karakteristisk for Hauger, at perioden præsenteres fra en anden vinkel. Det er "nedefra", fra trælle, bønder, kvinder kort sagt fra almindelige menneskers synsvinkel at læseren oplever handlingen.
Baggrund
Torill Thorstad Hauger er født i 1943 i Oslo, hvor faren var købmand. Familien boede i bydel Vika i en bygård fra 1870´erne, som hendes farfar havde købt i sin tid.
Opvæksten i Vika fik en stor betydning for Torill Thorstad Hauger. Både farens og morens slægt stammede fra landet. Og i bygården havde man ofte besøg af familien fra de sydnorske bygder.
Forfatterens kendskab til miljøet i bygderne og arbejderkvartererne i det gamle Oslo (Christiania) er tydelig i serien Den lange rejse . I bygården boede der en del ældre mennesker, som havde tid til at fortælle børnene sagn og historier fra gamle dage. Og Torill var en ivrig lytter. Hendes interesse for historie blev også øget gennem hyppige besøg på Historisk Museum, der lå i nærheden af barndomshjemmet.

Født
1945 i bygden Trysil i Norge.
Uddannelse
Kunst- og håndværkerskolen i Oslo. Etnologi, folkemindevidenskab og arkæologi, Universitetet Oslo.
Debut
Karl Eugen Olsen fra Vika. Norsk Gyldendal, 1975.
Priser
Kritikerprisen og KUD´s Litteraturpris for "Det kom et skip til Bjørgvin i 1349". I Danmark fik bogen titlen "Den sorte død", 1980. Prøysenprisen, navngivet efter den berømte norske forfatter Alf Prøysen, 1984. Skolebibliotekarforeningens pris, 1989. KUD´s Specialpræmie for "Den lange rejse", 1991. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1994.
Seneste udgivelse
Tord Illugessøn. Carlsen, 1997. (Tord Illugessøn, 1995). Oversat af Erik Egholm.
Torill Thorstad Hauger var ikke kun optaget af historie, men hun kunne også lidt at tegne og male. Som ung var hun derfor i tvivl om, hvilken uddannelse hun skulle vælge. I første omgang begyndte hun på kunst- og håndværkerskolen i Oslo, men forlod denne uddannelse efter en periode. I stedet begyndte hun på universitetet, hvor hun tog eksamen i etnologi, folkemindevidenskab og arkæologi.
Herefter arbejdede hun fem år på Historisk Museums vikingeskibsafdeling, hvor hun havde ansvaret for udstilling og formidling. I dette job havde hun mulighed for at udnytte og udvikle såvel sine billedkunstneriske evner som sin viden om vikingetiden og dens mennesker. Det er derfor naturligt, at netop vikingetiden blev handlingstiden i en række af hendes børne- og ungdomsbøger. Nogle af sine bøger - som fx Ravnepigen og billedbogen Tarzan på loftet - har hun selv illustreret.
Priser Gennem årene har Torill Thorstad Hauger modtaget en række priser, bl.a.:
- 1980 Kritikerprisen og KUD´s Litteraturpris for "Det kom et skip til Bjørgvin i 1349". I Danmark fik bogen titlen "Den sorte død". - 1982 KUD´s Litteraturpris for "Sigurd Dragedræber". - 1984 Prøysenprisen, navngivet efter den berømte norske forfatter Alf Prøysen. - 1989 Skolebibliotekarforeningens pris. - 1991 KUD´s Specialpræmie for "Den lange rejse". - 1994 Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.
Debut
I 1975 udskrev Norsk Gyldendal en forfatterkonkurrence med udgangspunkt i temaet: En dokumentarisk fremstilling om gamle dage. Torill Thorstad Hauger indsendte manuskriptet til bogen Karl Eugen Olsen fra Vika - og vandt.
Bogen fortæller om livet i 1890´ernes Vika. Dens grundlag er forfatterens eget kendskab til bydelen samt et omfattende researcharbejde - bl.a. en række interviews med gamle mennesker, der havde et førstehåndskendskab til forholdene omkring århundredeskiftet. Men Karl Eugen Olsen er en fiktiv person, som fik selvstændigt liv og fylde, mens Torill Thorstad Hauger skrev. Denne proces var så fascinerende, at hun besluttede at fortsætte med at skrive.
Siden har forfatteren skrevet en række historiske romaner. De fleste henvender sig til børn og unge. Men hun skriver også bøger for voksne og har fået udgivet flere fagbøger. Mange af hendes bøger er oversat, til i alt 14 forskellige sprog.
Liv i historien
Torill Thorstad Hauger nøjes ikke med at skabe liv i historien ved at skrive romaner. I første del af 1990´erne har hun brugt megen tid og energi på etableringen af "Vikingelandet" nord for Oslo.
Den nye historiske attraktion åbnede i sommeren 1995. Den rummer bl.a. bygninger og skibe fra forfatterens bøger. Fx man kan besøge jarlesønnen Sigurd Dragedræbers gård. Og man kan møde Sigurd selv og alle de andre vikinger, der færdes blandt publikum. Det er muligt for skoleklasser at bo nogle dage i "Vikingelandet", så eleverne kan opleve vikingetiden på egen krop.
Fascinerende vikinger
Bibliografi
Bøger for børn og unge på dansk
Torill Thorstad Hauger
Sesam, 1994. (no 1993) (bi). Oversat af Mich Vraa.
Torill Thorstad Hauger
Carlsen, 1997. (Tord Illugessøn, 1995). Oversat af Erik Egholm.
Den lange rejse
Torill Thorstad Hauger
Carlsen, 1992. (no, 1987). Oversat af Erik Egholm. 1. del af serie,
Torill Thorstad Hauger
Carlsen, 1993. (no, 1988). Oversat af Erik Egholm. 2. del af serie.
Torill Thorstad Hauger
Carlsen, 1993. (no, 1990). Oversat af Erik Egholm. 3. del af serie.
Torill Thorstad Hauger
Carlsen, 1994. (no, 1991). Oversat af Erik Egholm. 4. del af serie.
Læs mere om Torill Thorstad Hauger
Links
Links
Portræt af Torill Thorstad Hauger på forlaget Gyldendals hjemmeside. Siden er på norsk.
Den frie encyklopædi. Artikel i leksikonet Wikipedia med komplet bibliografi og linkliste. Siden er på norsk.