
Ulf Stark
- Redaktionen2019
- Jens Aage Poulsen1999
Intro
Ulf Stark er en af Sveriges mest læste børne og ungdomsforfattere. Som barn læste Ulf meget og levede sig ofte konkret ind i bøgernes handling. Efter læsning af Astrid Lindgrens Rasmus på farten drog han således selv på farten. Dog ikke længere end til det lokale plejehjem, hvor en ældre beboer fik rollen som "Oskar".

Født
12. juli 1944 i Stureby, Sverige.
Død
13. juni 2017 i Stockholm, Sverige.
Uddannelse
Pædagogik og psykologi. Har arbejdet som lærer.
Debut
Tossehoveder og tørvetrillere, 1985.
Litteraturpriser
Vinder af Bonniers Juniorförlags store børnebogskonkurrence med Tossehoveder og tørvetrillere, 1985. Sveriges författarfonds arbejdsstipendium, 1985. Zilveren Griffel (Holland), 1986. Childrens Book Choice (Belgien), 1986. Nils Holgersson-plakaten for Jaguaren, 1988. Litteraturfrämjandets barn- och ungdomsboksstipendium, 1990. Astrid Lindgren-prisen, 1993. Deutscher Jugendlitteraturpreis for Kan du fløjte, Sofie, 1994. Expressens Heffaklump, 1995. Augustprisen for Min søster er en engel, 1996. Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, 1998.
Seneste udgivelse
Tordenbraget. ABC, 2019. Oversat af Susanne Vebel.
Om Ulf Stark - barndommen
Ulf Stark er en af Sveriges mest læste børne- og ungdomsforfattere. Han blev født i 1944 i Stureby, en sydlig forstad til Stockholm, hvor han også voksede op. Faren, Kurth Stark, var tandlæge og havde praksis i hjemmet.
Ifølge Ulf Starks egne oplysninger havde han svært ved - som vel mange af den tids børn - at komme ind på livet af faren: "Det er underligt at man lever hele sin opvækst så tæt på hinanden og aldrig kommer hinanden nærmere."
Farens praksis var og forblev noget fremmed, noget man knapt måtte gå ind i." "Min far var et menneske, der ville have orden og system på alting." Ulf Stark mener selv, at hans forfatterskab også kan ses som en drengs desperate forsøg på at komme sin far nærmere.
Faren havde ambitioner på Ulfs vegne, så som 9-årig blev han sat i en fin privatskole. For forfatteren var det ikke en god oplevelse: "Jeg har stadig mareridt om min skoletid." Han følte sig uden for og set ned på af de andre elever: "De var jo så snobbede! De hed Adelcreutz hele bundtet og boede i store, fine gamle huse i Östermalm."
Om Ulf Stark - skoletid
Som barn læste Ulf meget og levede sig ofte konkret ind i bøgernes handling. Efter læsning af Astrid Lindgrens Rasmus på farten drog han således selv på farten. Dog ikke længere end til det lokale plejehjem, hvor en ældre beboer fik rollen som "Oskar". I realskolen var han optaget af drabelige heltedigte og senere læste han digtere som Federico Garcia Lorca og Dylan Thomas.
Som hovedpersonerne i bøgerne lærte Ulf Stark sig at lyve, så han allerede som 13-årig var "fabelagtig til det", som han selv siger. Denne evne gjorde han også brug af i gymnasiet, hvor han fik dårlige karakterer i fag som matematik og fysik.
For at gøre faren glad fortalte han, at han havde fået højere karakterer - og forfalskede farens underskrift i karakterbogen. Men til eksamen gik det helt galt - han dumpede - og dette resultat kunne der ikke fuskes med.
Når det i forfatterens bøger ser sortest ud for børnene, finder de en udvej. Sådan var det også for Ulf Stark. Midt i nederlaget og forvirringen oven på den mislykkede studentereksamen stod det klart for ham, at han ville være forfatter.
Fra gymnasiet kendte han den lidt ældre og vordende forfatter Peter Curman. Og gennem ham fik han kontakt med unge forfattere som Lars Gustafsson og Tomas Tranströmer, der blev Ulf Starks konstruktive med- og modspillere, da han begyndte at skrive.
Om Ulf Stark - som voksen
I 1964 udkom hans første digtsamling Ett hål till livet , et års tid senere samlingen Sophämtarna , og da forfatteren var 23 år kom hans første roman, Skärgårdsliv . De tre udgivelser fik fine anmeldelser.
Så blev Ulf Stark gift for første gang, og de følgende halve snes år skrev han ikke nye bøger. I perioden studerede han blandt andet pædagogik, var medarbejder på "Expressens" kulturredaktion og blev afdelingsdirektør i Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Efter sin skilsmisse flyttede Ulf Stark sammen med en kvinde og hendes datter. Denne datter var fabelagtig til at lave grimasser, og det blev en af inspirationskilderne til hans første børnebog Petter och den röda fågelen , hvori der optræder en pige som er grimassernes dronning.
Det blev til yderligere en håndfuld børne- og billedbøger, før det store gennembrud i 1984 med Dårfinkar och Dönickar, som på dansk fik titlen Tossehoveder og tørvetrillere. Nu lever Ulf Stark af at skrive, og flere af hans bøger er filmatiserede.
Relaterede forfattere
1984: Vinder af Bonniers Juniorförlags store børnebogskonkurrence med Tossehoveder og tørvetrillere.
1985: Sveriges författarfonds arbejdsstipendium.
1986: Zilveren Griffel (Holland).
1986: Childrens Book Choice (Belgien).
1988: Nils Holgersson-plakaten for Jaguaren.
1990: Litteraturfrämjandets barn- och ungdomsboksstipendium.
1993: Astrid Lindgren-prisen.
1994: Deutscher Jugendlitteraturpreis for Kan du fløjte, Sofie.
1995: Expressens Heffaklump.
1996: Augustprisen for Min søster er en engel.
1998: Nordisk Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.
Bibliografi
Ulf Stark
1992 (sv, 1991). 1. del af serie
Ulf Stark
2012. (Diktatorn). Illustrator: Linda Bondestam. Oversat af Maria Wittendorff. Billedbog
Ulf Stark
Gyldendal, 2012. (Varulfs-pojken). Oversat afKina Bodenhoff.
Ulf Stark
Gyldendal, 2013. (Jul i Stora Skogen). Oversat af: Kina Bodenhoff.
Ulf Stark
Carlsen, 2013. (Oversat fra svensk af Lene Ewald Hesel).
Ulf Stark
Gyldendal, 2014. (Ett syskon från yttre rymden). Oversætter: Kina Bodenhoff.
Ulf Stark
Gyldendal, 2016. (Sommar i Stora Skogen, 2015). Oversat af Kina Bodenhoff.
Ulf Stark
Gyldendal, 2017. (En liten bok om kärlek). Oversat af Kina Bodenhoff.
Ulf Stark
Turbine, 2017. (Lillasyster). Oversat af Marie Brocks Larsen
Ulf Stark
ABC, 2018. (Amy, Aron och anden). Oversat af Flemming Møldrup.
Ulf Stark
2018. (Djur som ingen sett utom vi). Oversat af Lena Lamberth
Ulf Stark
Turbine, 2018. (En natt vil Nalle vara stor). Oversat af Marie Brocks Larsen
Ulf Stark
Gyldendal, 2019. (Rymlingarna, 2018). Oversat af Kina Bodenhoff.
Video i relation til Ulf Starks bøger
Læs mere om Ulf Stark
Søgning i bibliotek.dk
Links
Link
- om Ulf Stark.
